Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Hvis fyringen af Peter Birch var politisk, var hans udnævnelse det også

Spørgsmålet må nu være, hvordan fritager man Klimarådet for at blive kastebold mellem skiftende regeringer?

sfsda
Var Peter Birch Sørensens fyring politisk? Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Beck

Jeg skal ikke blande mig i striden mellem klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Kun konstatere, at hvis Lilleholt manglende genudnævnelse af Peter Birch efter udløbet af hans funktionsperiode er en politisk fyring, må Peter Birchs udnævnelse til Klimarådets formand for fire år siden af den daværende radikale klimaminister være en politisk udnævnelse.

Det egentlige problem ligger i loven om Klimarådet og den måde, som formand og råd udpeges på. I forvejen havde man Det Miljøøkonomiske Råd. Det er min påstand, at Klimarådet i 2014 blev oprettet, fordi den daværende radikale klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen, NGOerne og også dele af embedsapparatet i Klimaministeriet var vrede over nogle af de konklusioner, som miljøvismændene nogle gange drog af deres analyser, fordi de satte spørgsmål ved fornuften af nogle af de klima- og energipolitiske mål og instrumenter inden for klimaområdet. De stillede ikke spørgsmål ved, om CO2-udledningen skal reduceres, men måden at gøre det på.

Altså oprettede den daværende regering Klimarådet for at få nogle andre analyser og konklusioner end miljøvismændenes. For de indviede: Baseret på »cost-effectivness-analyser« i stedet for miljøvismændenes »cost-benefit-analyser«. Klimaloven blev vedtaget med konservativ støtte, hvorved Klimarådet var sikret at overleve et regeringsskift.

»Klimaproblematikken er for vigtig til at blive brugt i det politiske spil, som det sker i øjeblikket. Men måske er det netop formålet?«


Problemet med Klimaloven er, at både formanden for Klimarådet og de otte medlemmer er udnævnt af ministeren – altså politisk udnævnt – for en bestemt periode. Dertil kommer, at de ikke alle sammen har været strengt faglige i deres tilgang til sagen. Nogle virker som politikere i forskerklæder og andre fremtræder som lobbyister for bestemte løsninger.

Med den procedure, der blev vedtaget for udnævnelse af Klimarådet, var det oplagt, at der kunne opstå konflikter med den nye regering. Klimarådet er den forrige regerings klimaråd. På den måde er klimarådgivningen blevet politiseret.

Spørgsmålet må nu være, hvordan fritager man Klimarådet for at blive kastebold mellem skiftende regeringer?

Frede Vestergaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Frede Vestergaard.

Det er nærliggende at kopiere proceduren fra De Økonomiske og Miljøøkonomiske Råd. Det siddende formandskab indstiller til økonomiministeren, hvem der skal være nyt medlem, hvis et medlem udtræder, såvel som hvem, der bør være overvismand. Og den indstilling har skiftende ministre konsekvent fulgt i umindelige tider, hvis ikke altid. Derfor har der heller ikke været nogen, der har stillet spørgsmål ved rådenes uafhængighed af den siddende regering.

Der er ikke meddelt noget om de resterende medlemmer af Klimarådet, men om tre-fire måneder udløber deres funktionsperiode også. Partierne bør gå sammen straks i det nye år og tværpolitisk justere klimaloven efter den model, der gælder for De Økonomiske Råd. Klimaproblematikken er for vigtig til at blive brugt i det politiske spil, som det sker i øjeblikket. Men måske er det netop formålet?