Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Coronaen dræber mennesker, men den dræber også kultur. Danmarks kultur- og åndsliv, hele oplevelsesøkonomien, er blandt de hårdest ramte sektorer, fordi mennesker ikke kan samles. Det tøvede regeringen alt for længe med at erkende, inden man efter stærkt politisk pres og stor debat skruede en nødpakke sammen, som flere kulturinstitutioner kunne bruge.