Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg har gennem 13 år arbejdet som socialrådgiver med nogle af de mest socialt udsatte børn og familier i Københavns Kommune. Jeg har oplevet, hvordan det socialfaglige skøn over hvilke indsatser, der bedst kan beskytte børn mod overgreb og omsorgssvigt, ofte må vige for en økonomisk sparredagsorden i kommunen. At socialrådgiveres faglige vurderinger skal tilsidesættes på grund af økonomiske hensyn, er aldrig blevet formuleret fra hverken det politiske- eller ledelsesniveauer i kommunen. I stedet bliver omlægninger af indsatser og sænkning af serviceniveauet til de socialt udsatte børn pakket ind i fine faglige argumenter om, at vi kan og skal arbejde med familierne på andre måder, som beskytter børnene bedre og styrker deres mulighed for at skabe et godt liv.
