Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Politikerne må svare: Hvem skal betale klimaregningen?

Den grønne omstilling kommer til at slå et ordentligt hul i statskassen, hvis partiernes klimaplaner skal blive til virkelighed. Men mens selv de ansvarlige magtpartier har brugt hele det økonomiske råderum frem til 2025, mangler de samtidig at svare på, hvordan klimaregningen skal betales. De må få hovedet ud af busken og forholde sig til det - nu.

Det er godt, at der er politisk fokus på klimaet, men selv ikke de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, har forholdt til detaljeret til, hvordan de kommende års grønne omlægning skal finansieres.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

»Venstrefløjen mangler at svare på, om den prioriterer klima eller velfærd,« skrev Berlingske på denne plads for præcis en uge siden.

Man må sige, at efterlysningen er blevet endnu mere påtrængende siden. Og den gælder sådan set ikke kun venstrefløjen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen gik i efteråret ud med en ambitiøs målsætning om en million elbiler på vejene i 2030.

Sidste søndag fremlagde Socialdemokratiet det, man selv betegnede som en meget offensiv klimaplan, hvor målet er en reducering i udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990 på hele 60 procent - i løbet af blot ti år.

Andre partier har endnu mere aggressive mål på klimaområdet. Hele stemningen er, at der skal handles nu. I lørdags gik tusinder af danskere i klimamarch, og blandt landets unge har der bredt sig en opfattelse af et generationssvigt fra de voksnes side i forhold til at redde kloden.

»De såkaldt ansvarlige partier har på forhånd formøblet alt uden at svare på, hvordan klimaregningen skal betales«


Uanset hvad man mener om den vinkel, er der bred konsensus blandt partierne om, at klimaet har høj prioritet. Så langt så godt. Når det kommer til de konkrete løsninger, ligger det mere tungt.

Men værre endnu er det, når det handler om finansieringen. Selv ikke de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, har forholdt sig detaljeret til, hvordan de kommende års grønne omlægning, som næsten alle er enige om, skal finansieres.

Berlingske kunne forleden gøre regningen op: Op mod 16 milliarder kroner til omstillingen fra fossile brændstoffer. Dertil kommer det endnu dyrere provenutab fra de eksisterende bil- og energiafgifter. Alene de manglende indtægter fra bilafgifterne kan slå et hul i statskassen på 50 milliarder kroner. Om året.

Det sker samtidig med, at Venstre med sit velfærdsløfte allerede har brugt hele det såkaldt økonomiske råderum frem til 2025. Socialdemokratiet har gjort det samme - og ti milliarder kroner mere i 2025.

Med andre ord har de såkaldt ansvarlige partier på forhånd formøblet alt uden at svare på spørgsmålet om, hvordan klimaregningen skal betales. De økonomer, Berlingske har talt med om dette, skærer det meget konkret ud:

Enten må der ske yderligere markante reformer, der øger arbejdsudbuddet. F.eks. en hurtigere voksende pensionsalder. Eller også må der ske besparelser i den offentlige sektor. Den tredje mulighed er at lade skatterne stige markant.

Den brutale virkelighed er, at der er meget langt til et politisk flertal for de første to - ansvarlige - muligheder. Der er nærmest deklareret reformpause. Hele den igangværende valgkamp har afsløret en velfærdspolitik bestående af overbud på overbud. Og fra røde partier gentagne krav om lavere pensionsalder til nedslidte, højere ydelser, velfærdslove, minimumsnormeringer med mere.

Den tredje vej, skattestigninger, vil kvæle væksten og velstanden i Danmark og gøre det endnu mere umuligt at betale regningen for den grønne omstilling.

Politikerne må få hovedet ud af busken nu og svare på, om de virkelig vil gå den vej.

TOM JENSEN