Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nå, DF, hvordan synes I selv det går med den røde flirt?

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har skabt usikkerhed om partiets forankring i blå blok. Det ser ud til at ende med en vælgerlussing. DF-formanden burde skifte strategi og skabe grundlaget for en blå samling inden folketingsvalget. Det kan være den game-changer, som skal til, hvis valget ikke skal ende med en borgerlig katastrofe.

Siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995 har partiet hvilet solidt i blå blok. Egentlig er det derfor ikke så underligt, at vælgerne forsvinder, når der skabes tvivl om tilhørsforholdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

13,4 pct. Det var det niveau, Dansk Folkeparti torsdag kunne se partiet synke til i en meningsmåling foretaget af Megafon for TV2 og Politiken. I Berlingske Barometers vægtede gennemsnit ligger DF på 15,5 pct. Langt, langt fra valgresultatet i 2015, og med en konsekvent vigende tendens de seneste måneder.

Dansk Folkepartis flirt med Socialdemokratiet og rød blok ser ud til at være endt i en vælgerlussing for det ellers så fremgangsrige parti. Kristian Thulesen Dahl står måske foran sin værste krise som partiformand: Det er ham, der egenhændigt har skabt tvivl om DFs forankring i blå blok. Det er ham, der på sit partis årsmøde sagde til Mette Frederiksen, at hun kender hans nummer, hvis der er rødt flertal efter næste valg. Det er ham, der med sin ikke synderligt tillidsvækkende handlemåde i adskillige forhandlingsforløb har skabt mærkbare frustrationer i regeringspartierne.

Siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995 har partiet hvilet solidt i blå blok. Egentlig er det derfor ikke så underligt, at vælgerne forsvinder, når der skabes tvivl om tilhørsforholdet. Når man faktisk ikke ved, hvad man får, hvis man stemmer på DF.

En tilsvarende mekanisme så man i 2011, da den daværende konservative formand Lars Barfoed rakte ud til den radikale leder Margrethe Vestager. De lod sig fotografere af Berlingske i romantiske omgivelser ved en søbred og gav hinanden hånden til et løfte om en alliance. Dansk Folkepartis daværende formand Pia Kjærsgaard var rasende.

Nu er det hendes efterfølger i spidsen for DF, der flirter med de røde. I 2011 blev de Konservative halveret ved folketingsvalget - givetvis af flere grunde. Vil noget lignende overgå DF?

S og DF har på mange områder nærmet sig hinanden, også i udlændingepolitikken. Det er Socialdemokratiet, der ser ud til at profitere deraf. Måske ikke så mærkeligt. For kan den typiske DF-vælger genkende sig selv i en rød alliance? Hvilken garanti er der således for, at der rent faktisk kan føres så stram en udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti står for, og som man i vidt omfang er kommet igennem med i blå blok, senest med paradigmeskiftet? DF og S får næppe flertal alene. Der er stor sandsynlighed for, at partier som Alternativet, Radikale og Enhedslisten skal sige god for en S-ledet regerings grundlag. Herunder udlændingepolitikken.

Kristian Thulesen Dahls røde flirt kan vise sig at være fatalt ikke blot for det borgerlige Danmark, men også for DF-formanden selv og hans parti. Samtidig har det medvirket til at efterlade blå blok et uhyre vanskeligt sted, politisk og vælgermæssigt, forstærket af den kendsgerning, at Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne komplicerer den blå virkelighed og risikerer at udløse et monumentalt stemmespild.

Der skal ske lidt af et mirakel, hvis Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som statsminister. Der er brug for en game-changer. Statsministeren selv synes at være løbet tør for afgørende træk at foretage, bortset fra fastsættelsen af valgdatoen. En game-changer kunne være en DF-formand, der droppede den røde flirt og i stedet definerede et fælles valggrundlag med de nuværende regeringspartier. Noget må ske. Det burde efterhånden stå klart - også for Kristian Thulesen Dahl.

TOM JENSEN