Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Matematik bliver forsømt i de danske klasselokaler

Gymnasieelevernes matematiske færdigheder er alt for dårlige. Det er et stort problem for den enkelte elev og for samfundet. Gode matematiske færdigheder er en forudsætning for en række uddannelser. Den nuværende tilstand er uacceptabel.

Det står grelt til med matematikkundskaberne for mange af landets gymnasier. Her ses dog unge matematikgenier fra landets gymnasier, der har valgt en uges intensiv matematikundervisning. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Årets skriftlige studentereksamen i matematik viste et rystende ringe resultat. For at opretholde en dumpeprocent på 25, blev kravene lempet fra 33 pct. rigtige svar til 21 pct. Det hører med til historien, at for 15 år siden skulle 40 pct. af svarene være rigtige for at bestå. Der er tale om en markant devaluering af matematikkravene i gymnasiet.

En af årets opgaver kunne løses ved hjælp af enkle regneregler fra disciplinen algebra, men i en stikprøve havde kun 25 pct. svaret rigtigt på den pågældende opgave. Professor i matematikkens didaktik, Carl Winsløw, forklarer, at opgaven allerede skulle kunne løses efter folkeskolen, »hvis du ikke kan løse den opgave, så er der ikke meget af den gymnasiale matematik, du har adgang til,« tilføjer professor Winsløw.

At det står helt galt til, bekræfter matematiklærer Julian Bybeck Tosev i et debatindlæg: »Matematikfagligheden er i frit fald, en elev, der i 2019 får et lille 10-tal, ville i 2005 få et stort 4-tal.« En af skurkene er computeren. Matematikprogrammer er blevet så avancerede, at man med få tryk kan få svaret på enhver opgave uden at vide noget som helst om matematik. Hvis man kan det, er det så overhovedet nødvendigt at vide noget om matematik? Det er det, for matematisk forståelse og indsigt er en forudsætning for at kunne gennemføre en række studier og varetage mange funktioner efter studietiden. Her er det ikke tilstrækkeligt at kunne betjene en computer, hvis man ikke forstår, hvad der foregår.

Vigtigheden af matematik understreges af, at matematiske færdigheder målt efter, hvilket niveau man har haft matematik på i gymnasiet, og hvilken karakter man har fået, har stor indflydelse på indtjeningen senere i livet. Jo bedre matematikfærdigheder desto højere løn. En række studier som økonomi og ingeniørvidenskab forudsætter matematik på et vist niveau. Hvis man ikke har opnået det senest i gymnasiet, viser erfaringen, at det er vanskeligt at komme efter det senere i livet.

Mange unge lider af en matematikforskrækkelse, faget opfattes som værende svært. Det er det måske også, og det kræver under alle omstændigheder en betydelig arbejdsindsats at blive rigtig god til det, selv for dem med anlæg for faget. Det er som med fodbold, talent er ikke nok, der skal træning og øvelse til. Sagen har også en kønspolitisk dimension, fordi piger af helt uforståelige grunde i gennemsnit er mere matematikforskrækkede end drenge. Selv om kvinder generelt bliver bedre uddannet end mænd, er de stadig underrepræsenteret i en række studier med høje krav til matematik. Det er studier, der giver gode lønninger og adgang til topposterne i erhvervslivet.

Det var ellers meningen med gymnasiereformen i 2017, at faget matematik skulle styrkes i gymnasiet. Det har man indtil videre mildt sagt ikke haft held med. Det er skrækkeligt. Matematik og matematiske færdigheder er vigtige for den enkelte og for samfundet. Derfor er den nuværende tilstand uacceptabel og kan give anledning til god gammeldags forargelse. Det skal der rettes op på, også selv om det skulle gå ud over den opfattelse, at man kan pjatte og lege sig til alting. Der er behov for, at eleverne skal arbejde hårdt og udfordres intellektuelt, også når det føles træls. Men det er gymnasieskolens ansvar at levere de rammer, der gør det muligt for eleverne at brillere i matematik

OLE P. KRISTENSEN