Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Læg gaver under juletræet med god samvittighed

Økonomi er ikke et nulsumsspil, og mindre privatforbrug gavner hverken klimaet eller verdens fattige. Vækst, handel og forbrug gør derimod verden til et bedre sted.

Travlhed og julestemning på Strøget i København. Der er ingen grund til at se sig vred på det private forbrug, heller ikke i juletiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når man forvilder sig ind blandt de endeløse og tætpakkede stande med parfume, makeup og sko i Magasins stueetage i december måned, kan man godt få lidt kvalme: Hvad skal vi dog med alle disse luksusvarer, som ingen rigtig har brug for? Dette massive forbrug uden egentligt formål. Julen bør vel handle om tro, ro og samvær med de mennesker, man elsker – ikke om at købe sig fattig i ligegyldigheder.

Det er jo helt korrekt, ligesom pludselige anfald af antiforbrugerisme er forventelige i så rigt et samfund som det danske. Men for det første er der ingen modsætning mellem en åndfuld, kærlighedsmættet jul og gavebjerget under træet, og for det andet er der absolut ingen grund til at se sig vred på det private forbrug, heller ikke i juletiden.

Tværtimod. Forbruget hænger helt naturligt sammen med den økonomiske vækst og stiger derfor i gode tider som nu. Privatforbrug er en uadskillelig del af den markedsøkonomi, som har givet menneskeheden så mange muligheder og gjort os så velstående. Det gælder både den rige del af verden - hvor vi ikke bare har mulighed for at købe dyre smartphones og eksotiske ferierejser, men også har bedre behandlingsmuligheder, bedre uddannelsesmuligheder, mere miljøbeskyttelse, mere kunst og kultur og i det hele taget flere livsmuligheder end nogensinde før – og det gælder den fattige del af verden, som gudskelov bliver mindre dag for dag. Intet kan måle sig med markedsøkonomien, når det gælder om at løfte mennesker ud af fattigdom. Økonomi er ikke et nulsumsspil, og økonomisk vækst kommer alle til gode.

»Mindre forbrug dæmper den økonomiske aktivitet og dermed væksten, og det giver os færre midler til at understøtte de store teknologispring, der uvægerligt skal til for at nedbringe CO2-udledningen for alvor«


Den antikapitalistiske vækstkritik havde sin storhedstid i 70erne, men i dag er den vendt tilbage i nye grønne gevandter: Klimakampen har genoplivet antiforbrugerismen og givet den triste askese vind i sejlene. Vi har et helt parti – Alternativet – hvis ledestjerne netop synes at være den moraliserende vækstkritik og den dårlige samvittighed: Spis mindre kød, rejs mindre, forbrug mindre. Ja, hvis du er en hvid mand, bør du ligefrem tale mindre på arbejdspladsen og fylde mindre i det offentlige rum.

Men det er helt forfejlet, også i et klimaperspektiv. At appellere til den dårlige samvittighed er hverken effektivt eller videre sympatisk. Det er lettere at skrue dit forbrug en tand ned, hvis du – for eksempel som Alternativets politikere – har mange penge, mens det er både surt og svært, hvis du befinder dig længere nede på indkomstskalaen. Det er kun de privilegerede, der fnyser ad billige flybilletter.

Mindre forbrug dæmper den økonomiske aktivitet og dermed væksten, og det giver os færre midler til at understøtte de store teknologispring, der uvægerligt skal til for at nedbringe CO2-udledningen for alvor. Når elbiler bliver en succes, er det netop fordi de kombinerer innovation, klimavenlighed og menneskets helt naturlige og ikke spor forkerte lyst til at være først med det sidste, have noget smukt at kigge på og gøre hverdagen mere behagelig: Det er lækkert at køre i en Tesla, og derfor er elbiler blevet en effektiv og efterspørgselsdreven klimaløsning.

Nej, der er ingen grund til at skamme sig over at lægge gaver under juletræet. Det danske privatforbrug er faktisk meget lavt set i forhold til vores velstand, fordi den kæmpestore offentlige sektor stjæler pladsen. Det kunne man ønske sig var anderledes, men det er nok alligevel for meget at håbe på – selv i en juletid.

AMALIE LYHNE