Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Etisk Råd fortjener ros for at stoppe dæmoniseringen af GMO

Det haster med at få ændret den EU-lovgivning, der i praksis forhindrer udnyttelsen af det potentiale, der ligger i at udnytte GMO-teknikken. Potentielt kan teknikken bidrage til at løse miljø- og klimaproblemer og brødføde en voksende befolkning. Det er veldokumenteret, at eksisterende GMO-planter ikke har påført dyr og mennesker skader.

INDIA-GMO/
Det har hele tiden været svært at forstå modstanden mod GMO, som bare er en ny, mere præcis og mere effektiv metode til at forædle planter. Lige siden mennesket blev agerbruger for tusinder af år siden, har vi forædlet planter ved at udvælge de bedste eksemplarer og avlet videre på dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anindito Mukherjee / Reuters / Ritzau Scanpix

»Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at løse væsentlige problemer,« siger Etisk Råd. Det lyder selvindlysende rigtigt, men siden teknikken med at modificere planters genmateriale og skabe genmodificerede organismer kom frem i 1990erne, har teknikken været dæmoniseret, og udnyttelsen af den har i praksis været forbudt i Europa.

Det har hele tiden været svært at forstå modstanden mod GMO, som bare er en ny, mere præcis og mere effektiv metode til at forædle planter. Lige siden mennesket blev agerbruger for tusinder af år siden, har vi forædlet planter ved at udvælge de bedste eksemplarer og avlet videre på dem. Det er sket med udgangspunkt i den naturlige variation i planternes genetiske egenskaber, men resultatet er det samme: mennesket har ændret planternes genetiske sammensætning. Det har skabt mere robuste planter, der giver højere udbytte, og har løftet menneskeheden ud af sult og fattigdom.

Det er en langsommelig proces, der er afhængig af de spontane genetiske ændringer, som sker uden menneskelig indgriben. Det opfindsomme menneske fandt i 1940erne ud af, at man med radioaktiv bestråling og kemisk behandling kunne øge og fremskynde de spontane mutationer, og så håbe på, at nogle af ændringerne var til det bedre, som man så kunne avle videre på. Den teknik kaldes mutagenese, og den var der ingen, der havde ondt af. Det var stadig langsommeligt og usikkert. De fleste af de fremprovokerede ændringer var unyttige.

Men da GMO-teknikken, der muliggør direkte og præcise genetiske ændringer, blev udviklet i 1990erne, rejste der sig et ramaskrig, som ikke var begrundet i videnskab, men i følelser. Det medførte et regel- og godkendelsessystem i Europa, som i praksis har forhindret anvendelse af GMO. Det står i modsætning til USA, Sydamerika og Asien, hvor GMO er vidt udbredt.

GMO bestod oprindeligt i, at man overførte genmateriale fra én plante til en anden, men teknikken er nu så forfinet, at man kan gå direkte ind i en plantes gener og »klippe« i dem med henblik på at ændre plantens egenskaber til det bedre. Det er der mange positive eksempler på: planter, der giver bedre udnytte, planter, der er tørkeresistente, planter, der er modstandsdygtige mod skadedyr osv.

Det er absurd, at nye plantesorter, der er frembragt med mutagenese, er undtaget fra de skrappe EU-regler, der gælder for GMO-planter. Her har Etisk Råd en god pointe, regler for godkendelse af planter skal rette sig mod planternes egenskaber, ikke mod den teknik, hvormed de er udviklet. Hvis planterne ikke har farlige eller skadelige egenskaber, skal de godkendes. Et mindretal i Etisk Råd mener, at der også bør indgå en vurdering af planternes nytte i myndighedsgodkendelsen. Det er ikke en god idé. Spørgsmålet om nytteværdi kan trygt overlades til markedet.

Det er interessant, at bekymringen for klimaændringer kan løsne for ellers fastfrosne følelsesbetingede holdninger. Det gælder atomkraft, men det gælder også GMO. Det er GMOs potentielle rolle i løsning og håndtering af klimaproblemet, der er drivkraften bag Etisk Råds holdning til GMO.

Det haster med at få ændret EUs regulering af GMO. Grundige videnskabelige analyser viser, at eksisterende GMO-planter ikke har givet skader, hverken på husdyr eller mennesker. Så kan europæiske virksomheder og europæisk landbrug komme i gang med at indhente deres oversøiske konkurrenter og bidrage til løsningen af problemerne med klimaændring og fødevarer til en voksende befolkning.

OLE P. KRISTENSEN