Den »farlige« økologiske økonomi

Der er god grund til, at de rige afgiver ressourcer til de fattige. Det vil bl.a. bidrage til at mindske befolkningsvæksten, hvis de fattiges levestandard kan øges, og kvinderne kan få uddannelse.

Foto: John Rasmussen/Ritzzau Scanpix. Hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på 1,5 – 2 grader, skal vi holde de samlede udledninger af kulstof under et vist niveau i de kommende år, skriver Inge Røpke. JOHN RASMUSSEN

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen tager i sin kommentar 14. oktober fat på mit faglige felt, økologisk økonomi. Det er fint at få feltet synliggjort, men den polemiske præsentation kalder på et svar, hvor jeg præciserer min tankegang.

Afsættet er, at menneskeheden befinder sig i en alvorlig situation med trusler mod klima og økosystemer. Hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på 1,5 – 2 grader, skal vi holde de samlede udledninger af kulstof under et vist niveau i de kommende år. Der arbejdes på at udvikle teknologier, der kan trække kulstof ud af atmosfæren, men hvis vi skal være på nogenlunde sikker grund, er vi nødt til at betragte kulstofbudgettet som en endelig »ressource«. Økosystemerne trues af, at mennesker lægger beslag på et stadigt større areal og dermed begrænser levestederne for andre dyr og planter – en udvikling, der kan forringe livsvilkårene også for mennesker. Også her bør vi betragte areal som en endelig ressource, selv om den biologiske produktivitet per hektar kan øges.