Verden over er der flere og flere lande og regioner, der lover, at de på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil holde op med at udlede CO2. EU bliver rost af grønne miljøforkæmpere for deres mål om at blive »CO2-neutrale« inden 2050. Byer fra Adelaide til Boston til Rio de Janeiro bekendtgør, at de har lignende mål, og København erklærer, at man vil nå sit mål allerede i 2025.
Sådanne løfter bør mødes med en sund portion skepsis. For eksempel vil København sandsynligvis ikke nå sit mål, selv efter at have brugt dobbelt så mange penge som planlagt for at blive CO2-neutral. Faktisk kan vi lære meget om, hvor tomme disse løfter er – og hvordan regeringer fusker med udledningstallene – ved at se nærmere på den lidet kendte historie om det første land, der lovede at opnå nuludslip.
