Det seneste topmøde om det globale klima i Polen har resulteret i de sædvanlige forudsigelser om jammer og elendighed fra miljøforkæmperne. Klimaændring synes at lægge vores evne til at tænke kritisk på is: vi er alt for ivrige i vores tro på, at problemet er langt værre, end forskningen viser, og – på den anden side – at vores løsninger er langt nemmere, end de er i virkeligheden.
Tag for eksempel vejrbegivenheder: det er efterhånden gået os i blodet at forbinde dem med klimaforandring. Når der sker en oversvømmelse, skyder medierne straks skylden på global opvarmning og advarer os om, at der bliver flere og flere oversvømmelser. Men den mest autoritative konklusion fra FNs Klimapanel (IPCC) er, at det ikke engang kan siges med sikkerhed, om der er blevet flere eller færre oversvømmelser på verdensplan over det seneste århundrede.
