Knækkede kloden klimaknuden i kulbyen?

Forstå den afgørende og netop afsluttede klimakonference i Polen på fem minutter. Hvad handlede COP24 i kulbyen Katowice om, hvad var konflikterne, hvor var Danmark, og blev verden reddet?

CLIMATE-CHANGE/ACCORD CLOSING
Den polske formand for de udmarvende COP24-klimaforhandlinger, viceenergiminister Michal Kurtyka, tog et jublende sejrsspring, da en sluttekst endelig var vedtaget i 12. time. Men bag kulisserne var der noget mindre at juble over. Fold sammen
Læs mere
Foto: KACPER PEMPEL

Hvad handlede COP24 om?

To afgørende ting: Den ene drejede sig om at hamre de sidste bolte i det detaljerede regelsæt, der skal være alle nationers fundament for at føre den historiske klimaaftale fra Paris ud i livet fra 2020. Den anden handlede om, at landene skulle tilkendegive, at de fra 2020 vil hæve deres klimaambitioner så meget, at de kommer til at flugte med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning »pænt« under to grader og sigte mod 1,5.

Med de klimatilsagn, der i 2015 blev indgivet til Parisaftalen, styrer det globale termometer mod rødglødende 3,5 grader over niveauet i 1800-tallet, og den første grad er allerede nået.

Én blandt de næsten 33.000 deltagere på COP24 tager sig et utvivlsomt velfortjent hvil på trappen til klimaforhandlingerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: KACPER PEMPEL.

Hvordan gik det så?

Det korte svar: Det lykkedes, men først efter udmarvende forhandlinger, der strakte sig mere end 24 timer ud over den officielle deadline fredag aften. Det lidt mere nuancerede svar er, at regelsættet stadig har huller og uklarheder, og at nationerne kun har hævet klimabarren en anelse i en stærkt udfordrende situation, hvor de globale udledninger af menneskeskabte drivhusgasser er steget for andet år i træk, og hvor vi ifølge FNs klimapanel IPCC er begyndt at se de første negative konsekvenser af menneskeskabt global opvarmning.

Mens Brasilien gør stadigt større indhug i Amazonas, blokerede landet for klimaforhandlingerne med et ønske om at kunne pumpe CO2-regnskabet voldsomt op med diffuse regler om anvendelse af kulstofkreditter i skove. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARL DE SOUZA.

Hvad er det største hul i Katowiceteksten?

I sidste øjeblik måtte et centralt afsnit om kulstofkreditter droppes fra slutteksten for at opnå enighed mellem de 196 lande i Katowices labyrintiske konferencecenter. Hovedårsagen var Brasilien, der efter 25 år som grøn latinamerikansk bannerfører er vendt på en klimatallerken.

1. januar sætter den nationalkonservative klimaskeptiker Jair Bolsonaro sig i præsidentstolen i Brasilia, og det sætter allerede præg på den store nations politik. Bolsonaro har truet med at trække Brasilien ud af Parisaftalen og dermed følge i sporet på USAs præsident Trump, og han har afvist at blive vært for næste års COP25, der af samme årsag må flyttes til Chile.

Endelig ønskede hans forhandlere i Katowice at pumpe Brasiliens klimaregnskab op med uigennemskuelige regler om storskalaanvendelse af den kulstoflagring, der finder sted i landets enorme, men stadigt mindre regnskovsområder.

Kritikere kalder i vid udstrækning disse regler for »varm luft«, og Brasiliens forslag mødte i Polen så stor modstand, at den endelige beslutning om mekanismerne for kulstofkreditter blev udskudt til næste år.

Aktuelt har verden kurs mod en stigning i middeltemperaturen på over tre grader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Seeger.

Hvad så med klimaambitionerne?

Ét grundlæggende spørgsmål gennemsyrede forhandlingerne i Katowice: I hvor høj grad skulle landene tilslutte sig IPCCs nye og alarmerende videnskabelige særrapport om det nedre og mere sikre temperaturmål i Parisaftalen på 1,5 grader?

De endelige formuleringer om dette i slutteksten blev mildest talt luftige og åbne for fortolkninger. I stedet for at byde rapporten og dens konklusioner velkomne, herunder at klodens udledninger bør halveres i 2030 i forhold til i dag for at bringe kloden på 1,5 graders kurs, endte landene blot med at byde IPCCs »rettidige færdiggørelse« af rapporten velkommen. Dertil »inviterer« man landene til at gøre brug af rapportens indhold.

De vage formuleringer skyldtes i vid udstrækning den amerikanske forhandlingsdelegation, der sammen med olielandene Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait tidligt i forhandlingsforløbet afviste at byde rapporten som sådan velkommen, angiveligt af frygt for dermed at skulle følge klimapanelets videnskabelige anbefalinger.

»Ambition, ambition, ambition, ambition og ambition.« Det er det der ifølge FNs klimachef Patricia Espinosa nu kræves af verden. Her ses hun sammen med den polske COP-præsident Michal Kurtyka. Fold sammen
Læs mere
Foto: KACPER PEMPEL.

Hvordan lyder reaktionerne?

FNs klimachef Patricia Espinosa: »Dette er et glimrende resultat (…). Fra nu af vil mine fem prioriteter være: ambition, ambition, ambition, ambition og ambition.«

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V): »Jeg er meget glad og tilfreds. Det er lykkedes på tværs af mange forskellige interesser at samle verdens lande om en fælles aftale.«

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi: »Vi har brug for, at hele verden anerkender, at vi har travlt, og at vi kun har os selv at takke for klimaproblemerne. De er menneskeskabte, og kun vi selv kan afhjælpe dem. Derfor er det svært at forstå, at halvandengradsmålet ikke står tydeligere.«

Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri: »Med aftalen i dag kan vi komme videre med at implementere Parisaftalen. Det er en lettelse for alle os, som ønsker en stærk international klimaindsats.«

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp: »De fattigste og mest sårbare lande er taberne i aftalen fra Katowice, hvor man ikke har kunnet enes om at sikre støtte til de mennesker, der mister alt i klimarelaterede katastrofer. Det er ikke fair.«

Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace: »Man er blevet enige om et solidt regelsæt, der binder landene til at fortælle verden, hvad de gør for at leve op til egne klimamål. Men uden øjeblikkelig handling vil selv de stærkeste regler ikke kunne levere det nødvendige.«

Rederigiganten Mærsk vækker international anerkendelse med sin markante beslutning om at blive CO2-neutral i 2050. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner.

Hvilken rolle spillede Danmark?

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt ankom til Katowice efter øretæver på hjemmefronten, især som følge af afskedigelsen af Peter Birch Sørensen som formand for Klimarådet, der har kritiseret regeringen for at sænke klimaambitionerne.

På udebane var ministeren imidlertid ambitiøs på verdenssamfundets vegne, og han understregede flere gange, at nationerne er »nødt til« at forholde sig til 1,5 gradersmålet. Selv om Lilleholt blev i Katowice til den bitre ende, spillede hverken han eller Danmarks ret beskedne delegation nogen central rolle i forhandlingerne.

Til gengæld markerede den grønne del af dansk erhvervsliv sig klart og positivt på sidelinjen med udstillinger og fremstød, og den tidligere Vestas-direktør Ditlev Engel fik sin ilddåb på den internationale scene som regeringens særlige udsending for klima og energi. Mest iøjnefaldende var dog rederigiganten Mærsks ambitiøse planer om at blive klimaneutral i 2050 – en beslutning, der vakte anerkendelse langt ind i de internationale NGO-rækker.

Frem mod år 2100 risikerer verdenshavene at stige med op mod en meter. Fold sammen
Læs mere
Foto: RODRIGO ARANGUA.

Hvad sker der nu?

FNs generalsekretær Antonio Guterres har indkaldt verdens statsledere til klimatopmøde i New York i september næste år med det formål at bane vejen for mere ambitiøse klimaplaner i de enkelte lande. Om et år afholdes COP25 i Chile, hvor man bl.a. skal have styr på kulstofkreditter i Parisregelsættet, hvorefter blikket rettes mod 2020 og den afgørende COP26 i enten Storbritannien eller Italien.

I 2020 skal Parisaftalen træde formelt i kraft med højere klimaambitioner end de nuværende, og samtidig skal man søge at løfte fremtidens klimabarre endnu højere.

Men bag kulisserne er det stadig de færreste, der tror på, at kloden kommer i Parisaftalens fastsatte klimamål. Det dramatiske globale udledningsknæk, der i givet fald skal til, kan også knække mange fossilt afhængige landes kortsigtede vækstrater.