Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Dilemmaerne om højere ydelser kan ikke trylles væk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil helst ikke høre tale om, at højere sociale ydelser kan påvirke lysten til at arbejde og søge asyl i Danmark. Så rosenrød er virkeligheden desværre ikke.

»Det skubber ikke far eller mor længere væk fra arbejdsmarkedet, at vi sørger for, at der også sidst på måneden er plads til, at lille Alf går mæt i skole,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om regeringens aftale om et nyt børnetilskud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Da regeringen denne uge præsenterede en aftale om at bruge 250 mio. kr. på højere offentlige ydelser til landets fattigste børnefamilier, fik beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard det til at lyde, som om det nye børnetilskud ikke vil have nogen negative følger. Effekten ville alene være, at børn hjælpes ud af fattigdom.

Skulle man tro Peter Hummelgaard, har de højere ydelser ikke noget med udlændingepolitik at gøre, og de vil heller ikke betyde noget for folks vilje til at tage et arbejde.

Der er derfor brug for at bryde illusionen og slå nogle sandheder fast: Ja, der findes fattigdom i Danmark. Der er den relative fattigdom, som ikke nødvendigvis betyder, at nogen lider lød, men der er også absolut fattigdom. I gruppen af asylansøgere lever nogle familier på kanten – ikke mindst hvis de også har høje udgifter til bolig og medicin, som en rapport fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterede sidste år. Det er en virkelighed, vi alle må forholde os til.

Rød bloks nye børnetilskud menes at kunne løfte ca. 6.800 børn over den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik opererer med. Alle ønsker disse børn det godt, men spørgsmålet er, om de kunne være blevet hjulpet på anden vis, fx med direkte støtte i form af gratis fritidstilbud og skoleaktiviteter? Og om der kan være uheldige sideeffekter ved at hæve ydelserne?

»Det går ud over sagligheden, hvis et ideologisk opgør med regnemodeller bruges til at sige “hokus, pokus, pist væk” til alle mulige udfordringer. «


Vi må huske på, hvad der var meningen med de lavere ydelser, som blev besluttet under borgerlige regeringer: Det skulle bedre kunne betale sig at arbejde, og Danmark skulle signalere over for vandrende asylansøgere, at nyankomne udlændinge først over nogen tid kan optjene fulde sociale rettigheder.

Meget tyder på, at lavere ydelser faktisk får asylansøgere hurtigere i arbejde. Beskæftigelsesministeriet vurderer – baseret på hidtidige erfaringer – at de nye børnetilskud vil få en negativ beskæftigelseseffekt svarende til 260 fuldtidspersoner, men det tal giver Peter Hummelgaard ikke meget for. Ministeren og hans forligsvenner i rød blok mener ganske enkelt, at regnemodellerne tager fejl. Som Samira Nawa, beskæftigelsesordfører for de Radikale, for nylig sagde: »Jeg er lidt kritisk over for, om folk virkelig vil sige, at de ikke gider at arbejde, fordi de får en lille smule ekstra. Det tror jeg simpelthen ikke på.«

Indrømmet: Der synes ikke at være en massiv beskæftigelseseffekt. Men det går ud over sagligheden, hvis et ideologisk opgør med velafprøvede regnemodeller bruges til at sige »hokus, pokus, pist væk« til alle mulige udfordringer.

Det bliver for let at løbe fra egne løfter – fx den vigtige passus i »forståelsespapiret« mellem regeringen og dens støttepartier om, at enhver begrænsning af arbejdsudbuddet skulle modsvares af andre »tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende«. Hvor er disse tiltag blevet af? Regeringen er på vej med nye krav om aktivering for udlændinge, men det er endnu uklart, hvad det vil betyde.

Vi ved til gengæld, at det under den forrige regering lykkedes at få flere flygtninge i arbejde og nedbragt antallet af asylansøgere. Det er altså de fremskridt for integrationen, der ikke må gå tabt.


Flere flygtninge i arbejde og færre asylansøgere

Venstre akse (kurve): Andel af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter tre år i Danmark, i pct. Kilde: Det nationale integrationsbarometer
Højre akse (søjler): Antal 1.000 asylsøgere, der får deres ansøgning realitetsbehandlet (det såkaldte registreringstal). Kilde: Danmarks Statistik

Det er svært at vurdere præcist, hvor meget lavere ydelser har betydet for Danmarks tiltrækningskraft for asylansøgere, men flere forskningsprojekter har slået fast, at ydelsesniveauet faktisk spiller en rolle. Det dilemma burde denne regering forholde sig åbent til.

PIERRE COLLIGNON