Det er ikke nok at kaste flere penge efter Skat

Skatteministeren forsøger at skabe politisk borgfred om genopretningen af Skat. Midlet er en flerårig finanslovsaftale der tilfører yderligere 13 mia. og sikrer 10.000 skattefolk frem til 2025. Det er måske en nødvendig pris, men på sigt må forenkling og effektivisering kunne reducere antallet af skattefolk.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skatteminister Karsten Lauritzen opfordrede i går til at genetablere borgfreden om Skat fra 2015, der blev brudt af Socialdemokratiet i efteråret 2018. Fristelsen til at sværte især finansminister Kristian Jensens fortid som skatteminister gik over optugtelsen. Berlingske har for nylig på lederplads opfordret partierne til at finde løsninger for Skat i stedet for at slås om, hvem der historisk har skylden for Skats problemer.