Berlingske mener: Timingen af en »Palæstinas Plads« er stadig helt gal

I oktober sidste år var det indlysende forkert timing at oprette en »Palæstinas Plads« på Nørrebro i København. Nu otte måneder senere mener et politisk flertal åbenbart, at det er anderledes. Men politikerne tager fejl. Timingen er stadig ubegribelig.

Pladsen på Nørrebro, der måske skal navngives til Palæstinas Plads. Asger Ladefoged

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Den 7. oktober 2023 blev Israel udsat for det hidtil blodigste terrorangreb blandt de utallige, som har ramt landet siden dets grundlæggelse. 3.000 terrorister brød gennem hegnene fra Gaza til Israel og gik målrettet efter at dræbe helt almindelige civile israelere, herunder unge, der deltog i en musikfestival.