Berlingske mener: Tak for Touren, det var en fest

Tour de France med Grand Départ i Danmark har været en stor fest, kulminerende med Vingegaards sejr. Det har været en fest, der var alle pengene værd.

»De tre dage i Danmark var en stor og smuk fest. At den succes blev fulgt op med en dansk sejr, havde ingen kunnet forudse, men det gjorde bare festen endnu mere uforglemmelig,« skriver Ole P. Kristensen om Tour de France i denne leder. THOMAS SAMSON

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sikke en fest vi har haft i tre uger. Årets Tour de France med Grand Départ i Danmark har været en lang dansk fest, en fest uden træthedstegn undervejs, tværtimod kulminerede den i søndags på Champs-Élysées med, at »vi« sammen med Jonas Vingegaard vandt Touren og klædte byernes by, Paris, i rødt og hvidt.