At de ældre generationer stadig tager på Roskilde Festival (RF) er super grineren og kunne i bedste fald munde ud i en god debat på tværs af alderskløfter, netop som min far, Peter Juel Henrichsen skriver i en kronik her i avisen 17. juli, da RF er stedet, hvor man er klar til at snakke med alle og høre nye synspunkter. Problematikken i kronikken, »Roskilde, du er jo blevet til en sommerlejr med 50.000 feriebørn«, er desværre den manglende selvrefleksion og mangfoldighed, som Peter ellers selv søger.
Manglende selvrefleksion kommer i kraft af det store fokus på sammenligningen mellem Roskilde i 1970erne og RF nu. Peter spørger aldrig sig selv: »Er det overhovedet muligt at komme tilbage efter så mange år med et åbent sind? Eller vil det altid skuffe, fordi fortiden er skåret ind i ens sjæl?«
