Når man som borger i Københavns Kommune ringer til sin kommune for at stille spørgsmål eller få hjælp, vil man snart blive mødt af en robot. Fordelen skulle umiddelbart være, at man i modsætning til nu kan ringe døgnet rundt.

Har man prøvet at bruge en af de mange chatbotter, som private firmaer i stigende grad skubber deres kunder over på, ved man også, at så snart et problem bare er en smule komplekst, kommer robotten til kort.