Vores hav har brug for en stemme ved dette valg
Mindre kemi i Øresund, tak!
Kemisk forurening med evighedskemikalier og tungmetaller fra industri, byspildevand og landbrug er en alvorlig trussel mod vores havmiljø.
Derfor er der akut brug for handling fra Christiansborg.
Tallene siger det hele: 98 procent af danske vandområder overskrider i dag grænseværdierne for et eller flere stoffer.
Det gælder også for Øresund. Her viser Miljøstyrelsens tal, at 14 ud af 28 målte stoffer ligger over de tilladte grænseværdier.
PCB (polyklorerede bifenyler) er målt til 142 gange over grænseværdien, mens kviksølv er målt til 27 gange over grænseværdien.
Gravearbejde i blandt andet Nordhavnstunnelen risikerer desuden at forværre den kemiske forurening ved at sprede forurenet materiale fra havbunden, ligesom jorddepoter fra blandt andet Lynetteholm kan øge forureningen.
Konsekvenserne er ødelæggende for livet i havet, da stofferne blandt andet påvirker dyrs vækst, hormonsystemer og reproduktion.
Derfor er det nødvendigt, at en ny regering vedtager en national handlingsplan for miljøfarlige stoffer med bindende reduktionsmål og indfører skærpede krav til blandt andet udledningstilladelser.
Vores hav har brug for en stemme ved dette valg.
Henriette Selck, professor ved RUC og seniorkonsulent ved Tænketanken Hav
Valgkamp
Jeg er så gammel, at jeg har fulgt valg og regeringsdannelser siden regeringen Erik Eriksen 1950-53.
Jeg tør svagt antyde, at der er sket forandringer – især valget i år, der nu går på hæld.
Dengang var det meget højtideligt med tiltalen hr. og fru, som det stadig er i Folketingssalen.
Det er dejligt, at de hygger sig, og det er næsten som en stor familie, der er samlet til hygge.
Alle vil formentlig tilgive mig, at jeg er mest glad for egne partifæller, og jeg ønsker dem alle genvalgt.
Det må være smerteligt ikke at blive genvalgt, hvis man har slidt og slæbt for et genvalg.
Jeg ønsker alle et godt valg.
Ejner Madsen, Taastrup
Det svære valg
Dette folketingsvalg er et af de sværeste i årtier.
Desværre er statsministerkandidaterne ikke lige dem, der kan trække mig op af sofaen. På den anden side er det vigtigt, at vi alle deltager i den demokratiske proces og bruger vores stemme. Det gør jeg naturligvis også!
Blå blok er fattig på den måde, at De Konservative, der burde have stemplet ind med en statsministerkandidat, har valgt at pege Venstres formand. I stedet burde de, efter min mening, kunne mønstre deres egen kandidat.
Valget er svært, når man ikke er liberal eller socialist, men skønner på konservative værdier.
Bo Otterstrøm, Stenløse
Økonomisk morads
Jeg glæder mig til, at valget er overstået. Uanset hvilken regering, det vil ende med. For med de dyre løfter (valgflæsk), der er blevet stillet i udsigt, vil vi ende i økonomisk morads.
Situationen er blevet sammenlignet med Anker Jørgensens sidste periode, hvor han som bekendt tog sit »tøj« og overlod ansvaret til andre. Senest er vi blevet stillet i udsigt, at der skal gives kompensation for dyrere olie- og gaspriser.
Hvordan kan man løse et problem med stigende omkostninger ved at sende flere penge, når vi alle bliver fattigere? Rationelt skulle man forvente, at vi alle måtte spænde »livremmen« et hul og måske prioritere lidt anderledes.
Det mest vanvittige er, at Socialdemokratiet har indikeret samme målgruppe, som blev anvendt ved tildeling af fødevarechecken.
Strategisk drejer det sig om rigtig mange modtagere, men pensionister af alle slags, kontanthjælpsmodtagere og studerende er næppe dem, der har det største kørselsbehov, og man kan da håbe på, at situationen har normaliseret sig før næste vinter.
Carsten Jørgensen, Værløse
Du er ikke dine tanker – nogle andre har plantet dem
Jeg er 2.g-elev på Hjørring Gymnasium. Jeg går i skole, afleverer opgaver og får karakterer. Jeg gør det, man skal, ikke det, jeg har lyst til. Det mest skræmmende er ikke presset. Det er, hvor normalt det i virkeligheden føles.
Vi har vænnet os til at leve vores liv efter en opskrift, som vi ikke selv har skrevet. Uddannelse, karakterer, fremtid. Det hele har ligget klart lige fra vores fødsel, som et færdigt manuskript. Og de fleste af os spiller bare med på rollen uden at stille spørgsmål.
Vi er ikke ofre. Vi er blevet for komfortable. Vi er blevet født i en generation, hvor vi fra barnsben er blevet fortalt, at vi kan blive til lige, hvad vi har lyst til.
Nyheder bombarderer os med holdninger, og algoritmer fortæller os, hvad vi skal mene, før vi selv når at tænke. Kunstig intelligens gør nu arbejdet for os; det skriver vores tekster, finder vores svar, tænker vores tanker. Men hvis vi ikke selv tænker, hvad er vi så i virkeligheden?
Problemet er ikke systemet alene. Problemet er, at vi bare accepterer det.
Vi er blevet bange for at mene noget ærligt. Bange for at skille os ud. Bange for at begå fejl. Bange for at træde ved siden af.
Hvis demokratiet skal betyde noget til folketingsvalget, kræver det mere end bare at sætte et kryds. Det kræver, at vi faktisk tør tage stilling. Ikke det sikre svar. Ikke det populære svar. Vores eget svar.
Det er på tide, at vi stopper med bare at følge med og begynder at tage ansvar for vores egne tanker og handlinger. At vi tør være uenige. Tør være ærlige. Tør være anderledes og ikke bare gøre og sige det samme som »alle de andre«.
For hvis vi ikke selv tænker, er der altid nogle andre, der gør det for os. Og så er vi ikke frie og bliver det aldrig. Så er vi bare stille uden sjæl.
William Haumann-Philipsen, elev i 2.g, Hjørring Gymnasium
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



