Et stort stykke af Danmark er ved at dø

De færreste danskere har set den selv.Livløsheden, der hersker lige uden for sommerhuset. Bag iskiosken. Under vandet.

I årtier har vi talt og talt om at løse problemet, men det er ikke sket. Tingene står stille. Vi er i et dødvande.

Fænomenet kaldes iltsvind. Og det bliver værre år for år. Sidste sommer var et område på størrelse med Fyn ramt. Nu er store havområder nærmest permanent døde.

I 12 måneder rejser Berlingske Danmark rundt for at dokumentere iltsvindet. Fotojournalist Mathias Svold bevæbnet med drone.

Og fotojournalist Asger Ladefoged iført dykkerdragt.

Vi vil med egne øjne se, hvor galt det står til under vandet.

Turen bringer os rundt i de fleste afkroge af landet på tværs af årstiderne. Vi er under vandet, på landjorden og i luften. På egen hånd såvel som i selskab med nogle af de mange danskere, der bruger havet.

Vores rejse begynder en efterårsdag i 2022.

Sommeren har været varm og vindstille. Det ser man tydeligst i Limfjorden.

I Halkær Bredning nær Aalborg er store områder erklæret døde.

Plamager af alger flyder rundt på overfladen.

Under vandet får vi syn for sagen. Hvis havbunden var sund, ville dette landskab møde os: Ren sandbund med tætte skove af planter og tang. Og myriader af liv på bunden og i vandet.

Men den danske havbund er ikke sund. Iltsvindet betyder, at havbunden lider – som her i Kalø Vig ved Aarhus. Bunden er mudret, vandet grumset og planterne rådne. Og fiskene er væk. Samme syn møder os overalt:

Odense Fjord.

Helnæs Bugt, Sydfyn.

Als Fjord, Sønderjylland.

Øresund, Helsingør.

Roskilde Fjord.

Fritidsfisker Finn Henriksen er holdt op med at håbe.

Han har fisket i Isefjorden i 30 år. Da han begyndte at fiske her, var der både makreller, søtunge og torsk. Og han kunne let fange 60 skrubber ad gangen.

Da vi senere på vores rejse tager med ham på fisketur, bliver det kun til fem skrubber, et par krabber og én musling.

På vej tilbage til havnen gør han status: »Det ku' ha' været bedre. Det er iltsvindet, der gør det. Det er sgu trist.«

Flere danske farvande er nu så plaget af iltsvind, at tilstanden synes permanent. Selv sidst på sæsonen, når efterårets blæsevejr ellers sender frisk ilt ind i fjordene og ned i vandet. Det er, som om livet er forsvundet for altid.

Nogle måneder senere finder vi kimen til næste års iltsvind.

Kulden og mørket har lagt sig over landet. Det samme har regnen.

Det er den vådeste januar, der nogensinde er målt i Danmark.

Regnen vasker store mængder af såkaldte næringsstoffer fra jorden ud i vandet.

Drænrør under markerne opsamler vandet. Nær Roskilde Fjord løber et af rørene ud i en å.

Længere væk ender åen – og dermed næringsstofferne – i havet.

Næringsstofferne kvælstof og fosfor kommer blandt andet fra spildevand fra rensningsanlæg og landbrugets gødning.

Næringsstofferne ledes via vandløb ud i havet, hvor de fungerer som næring til alger. Jo mere næring, jo flere alger.

Når algerne dør, falder de ned på havbunden, hvor de nedbrydes. En proces, der suger ilt ud af vandet.

Når ilten forsvinder, kan hverken dyr eller planter overleve.

Der er mange faktorer, der medvirker til iltsvindet: fra fiskeriet ødelægger havbunden og fjerner de dyr og planter, der kan modvirke iltsvind.Bundtrawl

Klimaforandringerne sætter ekstra skub i processen: Varmere vand kan indeholde mindre ilt end koldt. Og varmen får algerne til at vokse – og efterfølgende rådne – hurtigere.

Gamle rensningsanlæg og hullede kloakrør betyder, at spildevand fyldt med kvælstof og fosfor kan sive ud i naturen.

På 13 meters dybde i det nordlige Øresund ender et langt rør. Her udledes kommunens spildevand, efter at det har været igennem Helsingørs rensningsanlæg inde på kysten.

Vandet fra de danske rensningsanlæg er ikke altid lige rent: Ved kraftige regnskyl ledes urenset spildevand direkte ud i havet.

I en radius af 20 meter rundt om rørets udmunding i Øresund er havbunden dækket af et hvidt lag af svovlbakterier.

Det kaldes liglagen og er et af de tydeligste tegn på iltsvind.

Spildevand, klimaforandringer og fiskeri er alle medvirkende årsager til iltsvind. Men spørger man eksperterne, skal den vigtigste årsag til iltsvind findes et helt andet sted.

Frosten har knap snuppet taget i jorden, før de danske landmænd planlægger årets høst.

Markerne gødes med gylle og kunstgødning. Begge dele er fyldt med kvælstof og fosfor. De to næringsstoffer, der skaber grobund for iltsvind.

Danmark er et af de lande i verden med størst landbrugsareal. 61 procent af landet er dækket af marker.

Peter Kiær er landmand på Midtsjælland og formand for foreningen Bæredygtigt Landbrug. Han mener ikke, at landbruget står med hovedansvaret. Gamle rensningsanlæg og hullede kloakker er også syndere, siger han, senere på vores tur. da vi møder ham

»Det er alt for forenklet at skære hele Danmarks landbrug over én kam. Man er nødt til at se detaljeret på hvert enkelt område: Hvordan er jordens beskaffenhed, hvor følsomt er havmiljøet, hvordan er drænforholdene i de enkelte områder.«

»Nogle steder kan man givetvis godt diskutere landbrugets rolle. Men andre steder kan man ligeså godt argumentere for, at der kan gødes mere.«

Men ifølge eksperterne kommer vi ikke uden om landbrugets rolle, når vi taler iltsvind. Én af dem møder vi nogle måneder senere. Netop som årets iltsvindssæson er ved at tage fart.

Årets sommersæson begynder varmt. Danskerne strømmer til kysten.

Vores tur rundt i landet bringer os til Vejle Fjord, der ligger som et blåt slør mellem de skovklædte bakker. På overfladen er fjorden ren sommeridyl.

Men da vi dykker, venter der os et velkendt syn. Der er stort set intet liv.

Havbunden har eksempelvis næsten ingen spor efter planten ålegræs. Ålegræs spiller en vital rolle i havets økosystem. De tætte blade er blandt andet gemmesteder for småfisk og yngel.

Men ålegræsset bukker under, fordi den kraftige algevækst stjæler lyset og ilten.

Samme billede går igen i resten af landet. Som her i Roskilde Fjord, hvor ålegræsset for 50 år siden boltrede sig på 70 procent af havbunden. I dag fylder det mindre end fem procent.

De småfisk, der engang levede i ålegræssets ly, finder vi kvalt på bunden af Roskilde Fjord.

I Køge Bugt er billedet det samme: Hvor der før var skove af tang og vandplanter, er der nu i stedet store områder med fedtemøg. En grød af alger, der langsomt kvæler de naturlige planter.

Mange steder er krabber og søstjerner eneste livstegn. Netop de to dyrearter er nogle af de eneste, der kan overleve i det iltfattige vand.

Men som regel finder vi bare en gold undervandsørken – som her i Kalø Vig nord for Aarhus.

Inde på stranden lige ud for vigen møder vi Jens Würgler Hansen. Han er seniorrådgiver ved Aarhus Universitet og en af landets mest erfarne forskere i iltsvind. På Aarhus Universitet går han ligefrem under navnet »mr. Iltsvind«.

De seneste års udvikling bekymrer ham. »De danske farvande er blevet overbelastet i årtier. Robustheden er væk. Man kan sammenligne dem med en stressramt person. Man skal ikke puffe ret meget, før det går galt igen.«

Målinger viser, at mellem 60 og 70 procent af kvælstoftilførslen til de danske have kommer fra landbruget.

»Spildevand og rensningsanlæg spiller en rolle, men det er ikke af en størrelse, så det vil gøre en mærkbar forskel på udledningen at nedbringe det yderligere. Næringsstofferne kommer hovedsageligt fra landbruget, det er der ingen tvivl om.«

I 1990’erne, hvor iltsvindet var på sit højeste, lykkedes det ellers at nedbringe landbrugets kvælstofudledning betydeligt. Og i en årrække gik iltsvindet faktisk tilbage.

Men den gode udvikling er vendt igen. De seneste 12 år har iltsvindet år for år bredt sig til et stadig større areal.

Sidste års sommer var en af de værste. Her blev et område på størrelse med Fyn erklæret dødt. I år er sommervejret anderledes omskifteligt. Den varme juni afløses af en våd og blæsende juli. Der igen afløses af en hed sensommer.

Langt hen på sommeren er det uklart, om 2023 også bliver et år med kraftig iltsvind. Men da kalenderen når september, får vi omsider svaret.

Vi er tilbage i Limfjorden, hvor vores rundtur i Danmark begyndte 12 måneder tidligere. Børnene fra Viborg Sejlklub styrer hver deres optimistjolle sikkert over Hjarbæk Fjord, der glimter i solnedgangen.

»Vi ved godt, at vi skal presse bådene lidt ekstra, så vi ikke ryger i,« siger 15-årige Malou. De har fået instrukser om ikke at falde i det brune vand. »Og hvis vi skulle være uheldige, så er det vigtigt at holde munden lukket, så vi ikke får vandet i munden.«

Hjarbæk Fjord er fyldt med alger. Til tider er der tale om de såkaldte blågrønalger, der kan være giftige. Derudover er der konstateret colibakterier, formentlig fra udledning af spildevand, i vandet. Algerne er et direkte resultat af alt for mange næringsstoffer i vandet. Og det er dem, der skaber iltsvind.

Under vandet venter der os et af de værste syn på vores rundtur i landet. Sigtbarheden er måske 30 centimeter. Bunden kan vi næsten ikke se.

Miljøstyrelsens måling af Hjarbæk Fjord viser, at der stort set intet ilt er tilbage.Fjorden illustrerer dermed, at også 2023 blev et år med kraftig iltsvind i Danmarks farvande.

Da de nyeste iltsvindstal ligger klar i september, er konklusionen voldsom: Iltsvindet i 2023 er det værste i 20 år.

Flere steder i blandt andet Limfjorden, det sydlige Lillebælt og de sydøstjyske fjorde er der slet ingen ilt i bundvandet. I flere farvande er situationen særligt kritisk for bundlevende dyr, fisk og planter, konstaterer eksperterne.

Egentlig skulle Danmark have gjort noget for længst. EU-regler forpligter os til ikke at forringe vandmiljøet. Ellers risikerer Danmark at få en EU-retssag og store bøder på halsen.

Regeringens bud på en løsning, de såkaldte vandområdeplaner, kom i sommerens løb og indeholder konkrete mål og indsatser. Blandt andet skal landbruget udlede mindre kvælstof, og der skal etableres vådområder, der kan suge næringsstofferne op, så de ikke ender i havet.

Men ifølge en række eksperter, , er planen ikke tilstrækkelig. Eksperterne foreslår mere drastiske indsatser. Blandt andet bør vi hive store landbrugsarealer ud af drift, mener de. Berlingske har spurgt

Eller sagt på en anden måde: Vil vi redde havbunden, må vi begrænse landbruget.

Men landmændene er skeptiske. Politikerne kan ikke blive enige.

Det kaldes dødvande.

FotojournalisterJournalistDesignUdviklingFeatureredaktørDigital tilrettelægger: Asger Ladefoged og Mathias Svold: Michael Lund: Maria Thykjær Jespersen: Zoran Todorovic: Jette Holm: Karine Kirkebæk