Boliger skal passe til mennesker – ikke omvendt

Dansk boligpolitik er skabt til et samfund, som ikke længere findes.

I 1960erne byggede vi velfærdssamfundet. Parcelhuse skød op over hele landet, og det var en enorm succes. Familier fik adgang til gode boliger med køkkenhave, plads til børn og trygge rammer om hverdagen.

Men samfundet har ændret sig markant siden da. Vi lever længere. Vi får færre børn og senere i livet. Flere bor alene. Flere bliver skilt. Sammenbragte familier er blevet almindelige. Mange unge flytter flere gange mellem uddannelse og arbejde. Og flere seniorer ønsker at blive boende i deres lokalsamfund – bare i en bolig, der passer bedre til den livsfase, som de befinder sig i.

Danskernes liv har forandret sig. Men boligpolitikken er i for høj grad blevet stående. Vi holder fortsat fast i en forestilling om, at det gode boligliv ser ud på én bestemt måde: et enfamiliehus med stor have, gennem et helt liv.

Men virkeligheden er en anden. Familier bliver dannet på mange forskellige måder. Flere lever alene i perioder af livet. Flere ønsker at bo tæt på børn, børnebørn eller aldrende forældre. Og flere ønsker fællesskaber på tværs af generationer.

Det skal vores boligpolitik naturligvis afspejle. Men vi har været alt for længe om at indse, at det kræver strukturelle forandringer.

Det er i dag unødvendigt besværligt at opdele et stort hus i to boliger. Men hvorfor? Når det både kan afhjælpe boligmangel i de større byer, give familier økonomisk mulighed for at bo i hus, gøre hverdagen lettere for skilsmissefamilier og skabe bedre rammer for seniorer, der ønsker at blive i deres lokalområde.

Og hvorfor er det, at vi som samfund giver afslag på, at forældre kan bygge et tiny house i haven til deres barn med en krævende diagnose – for i stedet at anvise det samme unge menneske til et botilbud?

Hvorfor understøtter vi ikke den familie, der flytter sammen med en ældre forælder med demens, så alternativet ikke automatisk bliver en plejehjemsplads?

Det er helt ærligt svært at forstå. Og eksemplerne er alt for mange.

Boliger er ikke bare mursten og kvadratmeter, som administreres af kommunen. De er rammen om vores liv. Derfor bør dansk boligpolitik tage udgangspunkt i mennesker frem for systemer og gamle regler. Og når menneskers liv og ønsker til liv ændres, så skal vores boligpolitik gøre det samme.

Boliger skal passe til mennesker, ikke mennesker til boliger. Det bliver et af de store områder, som den nye regering skal levere på de kommende år. Og det er også på tide.

Trine Bramsen, MF samt bolig-, forsknings- og uddannelsesordfører (S)

Europa ud af NATO

De europæiske NATO-lande og Canada bør trække sig ud af NATO frem for at vente på, at USA ændrer adfærd. Trump har ødelagt alt – helt bevidst og efter eget ønske.

Lad os så få sluttet den krig i Ukraine og få et ægte demokratisk regimeskift i Rusland ved hjælp af vesteuropæiske støvler på jorden i Ukraine. Træng russerne tilbage til øst for Moskva. Stop dem, før truslen mod de baltiske lande, Polen, Bornholm og Gotland bliver reel.

Men Rusland kan bare prøve! Så får de krig.

Niels Henrik Jessen, Korsør

Hvor blev effekterne af milliardinvesteringerne af?

Når staten investerer milliarder i ny infrastruktur, bør det efterfølgende dokumenteres, om pengene skaber de resultater, som Folketinget besluttede.

Den seneste debat om DSB har handlet om punktlighed, drift og ledelse. Men den rejser også et mere grundlæggende spørgsmål om selve udmøntningen af statens store trafikinvesteringer: kan staten dokumentere investeringernes effekt?

Det gælder også Nordvestbanen. Da Folketinget investerede milliarder i dobbeltspor og elektrificering, var målet bedre togbetjening, kortere rejsetider og øget kapacitet til gavn for pendlerne.

Rigsrevisionen har fremhævet betydningen af klare mål og systematisk opfølgning. Alligevel findes der fortsat ikke en åben dokumentation af, hvordan investeringernes effekter reelt har fordelt sig for de enkelte stationer langs Nordvestbanen. Dermed er det umuligt for både Folketinget og offentligheden at vurdere, om de politiske målsætninger er opfyldt.

Den nye transportminister har en god mulighed for at styrke gennemsigtigheden ved at igangsætte en evaluering af effekterne for de enkelte stationer. Det vil give et bedre grundlag for fremtidige beslutninger om jernbanen.

God jernbanedrift kræver ambitioner. Men store, offentlige investeringer kræver dokumentation.

Hans Henrik Kragh-Nielsen og Erwin Næs, Hvalsø og Lejre Pendlerklub

Ejendomsbeskatning

Berlingskes leder 19. juni foreslår en enklere ejendomsbeskatning uden grundværdibeskatning. Taget i betragtning af at vi nu i flere år har set mange eksempler på fejlopkrævning af ejendomsskatter, bør den aktuelle lovgivning snarest forbedres. Regeringen har meldt ud, at den vil se på sagen snarest. 

Med dette indlæg vil jeg foreslå en enkel og gennemskuelig beskatning, som vil være stort set 100 procent fejlfri.

Som foreslået af Berlingske bør ejendomme beskattes af den fulde værdi. Grundlaget bør være kvadratmeterantallet gange gennemsnittet af kvadratmeterprisen for boliger i Danmark eller bopælskommunen, hvis politikerne stadig synes, at beskatning af bolig skal være afhængig af bopælens beliggenhed. Gennemsnittet kan udregnes ud fra eksempelvis de sidste tre års salgsgennemsnit.

Kældre, lofter og potentielt beboelige arealer i boligen bør beskattes med 25 procent af kvadratmeterprisen.

Ovennævnte forslag kan gennemføres i praksis, da alle boliger i Danmark er registreret i boligregistret.

Finn Gyntelberg, Hørsholm

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk