Regeringen vil med en hastelov droppe 2026-ejendomsvurderingerne, som skulle danne grundlag for borgernes betaling af boligskat i 2027.

Slipper borgerne så for at betale boligskat i 2027? Nej, det gør de ikke, de skal betale grundskyld og ejendomsværdiskat baseret på de fejlbehæftede 2022-vurderinger fremskrevet med en gennemsnitlig prisudvikling.

Dette særdeles usikre grundlag for beskatning skal borgerne sluge råt, de afskæres fra at kunne klage.

Nu kan en enkelt uvorn borger måske spørge, når galt skal være, hvorfor er det så ikke 2024-vurderingen, der fremskrives? Det ville vel give et mere retvisende billede. Nå for søren, nu må den uvorne borger forstå, at 2024-vurderingen heller ikke er på plads.

Hvad blev der af snakken i valgkampen om, at det skal være slut med lovjaskeriet, hvor vigtige lovforslag hastebehandles med risiko for sjusk og elendig lovgivning? spørger Ole P. Kristensen i denne leder.
Hvad blev der af snakken i valgkampen om, at det skal være slut med lovjaskeriet, hvor vigtige lovforslag hastebehandles med risiko for sjusk og elendig lovgivning? spørger Ole P. Kristensen i denne leder. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her er tale om en politisk og retssikkerhedsmæssig skandale af et ufatteligt omfang, som følger efter den uendelige række af skandaler, der har hærget det »nye« ejendomsvurderingssystem.

Det er en skandale, at skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) en søndag udsender en pressemeddelelse om, at regeringen to dage senere vil hastebehandle et lovforslag, der ændrer grundlaget for boligbeskatningen i 2027.

For at føje spot til skade er overskriften på pressemeddelelsen: »Ro om boligskatten«. Her er tale om et orwellsk nysprog, som selv for ministerielle pressemeddelelser er usædvanligt.

At der var problemer med boligskatten i 2027, kan ikke komme bag på ministeren, den daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) meddelte allerede i januar, at 2026-vurderingerne var forsinkede.

Skandalen bliver ikke mindre af, at regeringen har et bredt flertal bag sig. Vi har lige haft valg, hvor vælgerne ikke har haft mulighed for at reagere på boligskatteskandalerne, fordi et bredt flertal står bag.

Hvad blev der af snakken i valgkampen om, at det skal være slut med lovjaskeriet, hvor vigtige lovforslag hastebehandles med risiko for sjusk og elendig lovgivning?

Politisk er der et kortsigtet og et langsigtet problem. På kort sigt skal der findes en løsning på grundlaget for boligskatterne i 2027, på længere sigt skal der tages stilling til, hvad der skal erstatte det totalt fejlslagne vurderingssystem. Efter de mange fejl og forsinkelser er det naivt at tro, at systemet nogensinde kommer til at fungere.

Den radikale løsning er helt at droppe boligskatten i 2027, når der ikke kan etableres et beskatningsgrundlag, der lever op til minimumskrav til rimelighed og retssikkerhed.

Den langsigtede løsning er helt at skrotte det nuværende vurderingssystem, skriver Ole P. Kristensen. 
Den langsigtede løsning er helt at skrotte det nuværende vurderingssystem, skriver Ole P. Kristensen.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det forslag er i virkelighedens verden for radikalt, men at indeksregulere 2022-vurderingerne med en gennemsnitlig prisudvikling er uacceptabelt. Det vil bare forøge de fejl og forvridninger, der allerede er i vurderingerne.

Den langsigtede løsning er helt at skrotte det nuværende vurderingssystem. På dette sted er det adskillige gange blevet påpeget, at en nødvendig del af løsningen er at undlade en selvstændig vurdering af grundværdien af bebyggede grunde, som Engberg-udvalget allerede foreslog i 2014.

Boligskatten skal så forenkles til alene at være en beskatning af ejendomsværdien. Det medfører et fordelingsproblem mellem stat og kommuner, fordi grundskylden tilfalder kommunerne. Det kan løses i den almindelige omfordeling mellem stat og kommuner. Det bør ikke blokere for en enklere boligbeskatning.

Det er på høje tid, at politikerne erkender, at det nuværende vurderingssystem må skrottes, hvor smerteligt det end måtte være.

OLE P. KRISTENSEN

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Hør hvorfor Israel raser over Donald Trumps våbenhvile med Iran og nægter at stoppe krigen i Libanon. Få historien om Elon Musks hemmelige yndling, der udfordrer Nigel Farage i en intens, britisk dødskamp på X. Og lyt til professorens dom over Erling Haalands vilde og udtænkte sundhedsrutiner før VM. Pierre Collignon præsenterer døgnets bedste historier. Dagens historier er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen.