Vi må håbe, at de unge gennemskuer svindelnummeret og boykotter epx

En ikkeboglig epx

Epx, Mattias Tesfayes' (S) nye ungdomsuddannelse med den lidet mundrette titel Erhvervs- og Professionsrettet Eksamen, har ministeriet nu beskrevet. 

Her nævnes »et udvidet dannelsesbegreb«, skønt fravær af centrale klassiske dannelsesfag som Oldtidskundskab, Religion, Latin og Græsk og Historie på højt niveau. Blandt disse fag er Oldtidskundskab i øvrigt flere gange blevet nedvurderet af ministeren selv. 

Det hedder sig, at traditionerne fra hf blot fortsættes. Som om hf var værd at efterligne.

I stedet skitseres nu en hybrid af middelmådigheder. Det illitterære segment af ungdommen, som har invaderet stx og hf siden 2005, og som under corona fik et ekstra skub videre mod intetheden, er nu glorificeret!

Sådanne unge, de facto analfabeter skal nu marchere i hobetal ind på gymnasiernes matrikler, hvorved ikkeboglig, antiintellektuel og ikkeakademisk virke bliver idealet. 

Med begreber som »gørelyst« og »handlekraft« gøres det fysiske arbejde toneangivende, mens boglighed bliver sekundært. Intellektualisme ses som direkte negativt.

Vi må håbe, at de unge, som skal søge en ungdomsuddannelse i fremtiden, gennemskuer dette svindelnummer og boykotter epx. Det samme må gælde de akademikere, som skal levere undervisning på de fag på epx, som hævdes at være på gymnasialt niveau.

Niels Henrik Jessen, Korsør

Tro hører til i religion, ikke i politik

Når jeg hører politikere sige »det tror jeg ikke på« som svar på fakta, ser jeg julerødt. Julen handler måske om tro, men politik bør handle om viden, ansvar og realisme.

Vi står midt i en alvorlig mangel på arbejdskraft, og ifølge nye tal er næsten hele tilvæksten i sosu-ansatte siden 2015 sket blandt udenlandske statsborgere. 

I dag er hver femte sosu-medarbejder udlænding. Det er ikke et problem. Det er en løsning, vi bør tage imod med åbne øjne og åbent sind.

Alligevel diskuteres det, om folk »udefra« overhovedet bør tage sig af vores ældre, hvis de ikke taler flydende dansk eller har »forståelse for Danmark i 60erne«. 

Jeg forstår ønsket om tryghed. Men jeg forstår ikke, at vi ignorerer dem, der hver dag løfter en vigtig opgave, alene fordi deres modersmål eller kulturelle baggrund ikke matcher vores egen.

Det er virkelighedsfjernt. Og farligt.

For velfærden står og falder med dem, der vælger at arbejde i Danmark. Uanset hvor de er født. Og især i landkommuner som min egen, hvor både plejehjem og landbrug er afhængige af hjælp udefra. Når vi møder den hjælp med mistro frem for anerkendelse, underminerer vi vores eget system.

Ja, vi skal forvente, at alle lærer dansk og deltager i fællesskabet. Men sprogtilegnelse er en proces, ikke et adgangskrav. Omsorg handler ikke kun om ordforråd, men om nærvær, ansvar og vilje til at gøre en forskel.

Hvis vi vil værne om vores ældre og sikre vores velfærdssamfund, må vi stoppe med at lade os styre af »tro« og begynde at handle på fakta. Ellers er det ikke kun arbejdskraften, vi mister, men fundamentet for det fællesskab, vi så gerne vil beskytte.

Frida Vyff Bruun, kandidat til Folketinget for Moderaterne i Sydjyllands Storkreds

Den gode rus?

Under overskriften »leve livet med kærtegn, piskefløde og lækre biler« underholder sognepræst Poul Stender om livets goder, vigtigheden af at vi ikke lader os gå på af sortsyn og bekymringer, men giver den gas, så vi kan dø med et lyksaligt smil på læben.

Dette kan ske ved at »drikke sig over bordet«. Det er ifølge Stender den tilstand, der opstår, når rusen gør tankerne dristige, ordene får vinger, og man ser mildt på dagligdagens bekymringer.

Derfor undrer præsten sig såre over, at alkoholfri øl og vin er blevet så populær, for »man har fjernet øllens og vinens sjæl« og er stolt over, at altervinen i hans kirke – en Pineau de Charentes – holder 17 procent.

Stender giver endda ordet til sin søn, som leverer følgende visdomsord: »Elbiler er ligesom vin og øl uden alkohol«. Hvor er det sjovt!

Ved Stender, at omkring 400.000 danskere har moderate alkoholproblemer, 67.000 har svære problemer, og op mod 140.000 vurderes som egentlige afhængige? (Sundhedsstyrelsen 2021).

For disse medborgere er alkoholfri øl og vin et godt valg – også til at undgå den kejtethed, der kan opstå, når man beder om et alternativ til alkohol.

Men »vissevasse«, den detalje har Stender forladt, svævende på sin gode rus. Hvad blev der af rummelighed, indlevelsesevne og forståelse? Og hvordan mon det vil være at komme til alters i Kirke Saaby og bede om syndernes forladelse – uden alkohol?

Ove Munch Ovesen, Farum

Nej tak til jernmarker

Vi lover konstant hinanden at passe godt på vores natur.

Derfor må vi tænke kreativt i forbindelse med vores energikilder, såsom strøm mv.

Personlig bliver jeg oprørt, når jeg ser ud over disse nye energi-jernmarker. Lad os dog tænke mere kreativt.

Jeg kunne foreslå at slå to fluer med et smæk, forstået på den måde at man for eksempel brugte vore mange kilometer motorveje i energiens tjeneste med hensyn til at anvende vore naturlige kilder, såsom sol og vind.

Her i københavnsområdet ser man for tiden opsætning af støjskærme i store mængder.

Jeg forestiller mig, at man kunne kombinere støjskærme og solcellepaneler, vel vidende at det kræver forskning. Der må også være steder, hvor man kunne overdække hele vejarealer med solpaneler, måske både for at skaffe strøm, men også for at lydisolere et specielt støjplaget område. 

Man kunne ligeledes forestille sig, at man kunne kombinere støjskærme, solpaneler samt en form for » vindmølletunneler«, som kunne give et tilskud til energiforsyningen. Alle vore skråtstillede støjvolde burde også være en god mulighed for placering af solcellepaneler og selvfølgelig med mat glas, så de ikke blænder.

Jeg har som arkitekt optegnet en del af de forskellige muligheder.

Ole Eichen, arkitekt MAA og bygningskonstruktør, Solrød Strand

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk