Præst opfordrer til at leve livet med kærtegn, piskefløde og lækre biler: »Hvem gider leve i et beskyttelseskammer?«
Gud er kommet til os for med sin ånd og kraft at hjælpe os med at leve et højt liv fremfor udelukkende et langt liv.

Gud er kommet til os for med sin ånd og kraft at hjælpe os med at leve et højt liv fremfor udelukkende et langt liv.

Vi kommer ikke uden om, når vi i aften, til julemiddagen, drikker den fløjlsbløde vin eller den skummende øl, at det ikke udelukkende er for smagens skyld, vi gør det.
Det dejlige ved øl og vin er rusen. Ikke den rus, hvor man drikker sig under bordet, som vi danskere har for vane. Men den rus hvor man drikker sig op over bordet og tankerne bliver dristige, ordene får vinger, og man begynder at se mildt på dagligdagens bekymringer.