De syv dage fra juleaften til nytårsaften må typisk være den uge, hvor en dansker i gennemsnit bruger allerflest penge på mad.

Andesteg, vin, østers, oksemørbrad og hummer. Alt godt fra havet og landet bliver i stor stil langet over disken fra landets forretninger til danskere, der har fundet de gastronomiske spenderbukser frem, som ellers typisk ligger i bunden af skabet resten af året.