Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi glæder os til at se krydstogtskibene igen

»I 2019 overnattede ikke mindre end 300.000 krydstogtgæster, hvis krydstogt startede eller sluttede i København, på hotel i København. Dermed er krydstogt medvirkende til, at lufthavnen har så mange direkte ruter, både til Europa og interkontinentalt,« skriver Lars Ramme Nielsen og Claus Bødker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I Berlingske i søndags spørger Carsten Laursen: »Glæder I jer til at få krydstogtskibene tilbage?« Det gør vi. Og det er der mange grunde til.

Krydstogtgæster bruger rigtig mange penge i byen. Og ikke kun detailhandlen, attraktioner og underleverandører er afhængige af krydstogterne. I 2019 overnattede ikke mindre end 300.000 krydstogtgæster, hvis krydstogt startede eller sluttede i København, på hotel i København. Dermed er krydstogter medvirkende til, at lufthavnen har så mange direkte ruter, både til Europa og interkontinentalt.

Carsten Laursen problematiserer forurening og arbejdsforhold på skibene. Københavns Havn har i samarbejde med Københavns Kommune besluttet at etablere et landstrømsanlæg, der fjerner udledningen af SOx, NOx og fine partikler. Rederierne investerer kraftigt i at blive mere bæredygtige, så endnu flere skibe kan nu kobles på landstrøm.

Med hensyn til arbejdsforholdene ombord så er det naturligvis ikke sådan, at vi her i Danmark accepterer dårlige arbejdsforhold, heller ikke om bord på krydstogtskibe. Derfor har FN oprettet et organ, der hedder International Labour Organization (ILO), som netop sikrer ordentlige arbejdsforhold for verdens søfolk, inklusive besætningerne på krydstogtskibe. I Danmark er det Søfartsstyrelsen, der foretager kontrol af, at krydstogtskibe lever op til reglerne i ILO, og indtil videre har Søfartsstyrelsen ikke fundet overtrædelser af reglerne.

Cruise Copenhagen Network vurderer, at krydstogter skaber en direkte omsætning i København på ikke mindre end 1,3 milliarder kroner og skaber 2.400 fuldtidsstillinger. Det vil være et ekstremt rigt samfund, der har råd til at sige nej til det.

Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv og Claus Bødker, director, Cruise Copenhagen Network

Konkurrence med Kina

I et småperfidt læserbrev i Berlingske for 31. juli mistænkeliggør Susanne Thorkildsen mit forhold til Kina.

Lad mig derfor præcisere, at jeg som udenrigsminister medvirkede til at udforme den samarbejdsaftale med Kina, som satte menneskerettighederne på dagsordenen for kommende ministermøder. Med den kinesiske udenrigsminister diskuterede jeg forholdene i Tibet og som kulturminister menneskerettighedssituationen i Kina med min kinesiske kollega. I dag kan og bør man derfor tage situationen for uighurerne, tibetanerne og Hongkong-borgerne op.

I min af Thorkildsen kritiserede kommentar 28. juli beskæftigede jeg mig med Vestens forhold til Kina. I den nuværende konflikt er der tre veje at gå ad. Den første er en handelskrig, som risikerer at dele verden op og vil være til skade for verdenshandelen og dermed også os. Den anden er en væbnet krig, som ingen vel vil foretrække. Den tredje er at se den globale konkurrence i øjnene og gøre sig i stand til at stå sig i den. Det var den vej, præsident Kennedy foretrak, da Sovjetunionen havde sendt sin Sputnik ud i rummet. USA forbød ikke USSR at gøre dette, men valgte at blive bedre end USSR, hvilket lykkedes for USA i en sådan grad, at det vandt Den Kolde Krig. Overfor Kinas teknologiske fremskridt står vi i et »Sputnik-moment« og mit forslag er såmænd bare, at vi skal fastholde WTO med dets domstolsmekanisme og forske, innovere og udvikle, så vi kan klare fremtidens konkurrence-situation frem for at udløse konflikter, vi ikke kan overskue«.

Per Stig Møller, fhv. udenrigs- og kulturminister (K)

Hygiejnetillæg hos tandlægen

Dagens brev 3. august om tandlægeregninger ramte en øm nerve. Nu udnytter geskæftige tandlæger corona-pandemien til at øge indtjeningen.

Efter et tandlægebesøg for en måned siden opdagede jeg, at regningen blev påført et hygiejnetillæg på 75 kr. Da jeg spurgte tandlægen, hvad dette skulle dække, fik jeg at vide, at dette gebyr skulle sikre, at der var rent og sikkert på klinikken. Det var ellers noget, jeg gik ud fra, at man kan forvente på en tandlægeklinik.

Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist har i et debatindlæg på Altinget.dk 20. maj 2020 bl.a. skrevet: »Det er urimeligt, hvis patienterne skal betale meget mere for tandplejen på grund af coronavirus. Egenbetalingen er i forvejen for høj – den ligger på cirka 80 procent.«

Derfor skrev jeg til Tandlægeforeningen og bad om en kommentar til gebyret, men jeg har endnu ikke fået et svar.

Sundheds- og Ældreministeriet meddelte 3. juni, at det er opmærksom på, at flere tandlæger opkræver hygiejnetillæg af varierende størrelse for brug af værnemidler i forbindelse med den aktuelle sundhedskrise. Det var ministeriets vurdering, at opkrævning af sådanne tillæg ikke kan ske i forbindelse med, at der ydes tandbehandling med faste priser. Derfor er jeg forundret over, at der ikke skrides ind for at forhindre opkrævning af dette gebyr.

Gitte Ellis, Birkerød