Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sådan erstatter vi bedst 12-skalaen

»Enklest er at benytte talværdierne fra 13-skalaen med lidt ændrede kriterier, så skalaen tilpasses det internationale 5-trins bogstavsystem,« skriver Jens Ulrik Madsen om en afløser af 12-skalaen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Ny karakterskala

Hvad kan erstatte 12-skalaen? Enklest er at benytte talværdierne fra 13-skalaen med lidt ændrede kriterier, så skalaen tilpasses det internationale 5-trins bogstavsystem. Dette kan opnås ved, at 0 og 3 svarer til F (dumpekarakter), 5 og 6 til D, 7 og 8 til C, 9 og 10 til B og 11 og 13 til A. I amerikanske eksaminer, hvor målopfyldelsen kan kvantiseres, svarer A til mindst 90 pct., B til 80-90 pct., C til 70-80 pct., D til 60-70 pct. og F til mindre end 60 pct. Kriterierne i en ny 13-skala kan tilpasses dette, og for at forebygge »karakterglidning«, bør de omfatte procenter, når de er relevante.

I Danmark anvendes gennemsnitskarakterer meget. Bestå-grænsen i en ny 13-skala må være 5,0 i gennemsnit. Pointen med gennemsnit er, at en god præstation i ét fag kan kompensere en ringe i et andet. I den gamle Ørsteds skala var dette begrænset ved meget negative talværdier og store spring for de laveste karakterer. Hvis gennemsnit uden videre benyttes i 13-skalaen, er kompensationen for kraftig. Derfor var der i den gamle 13-skala den regel, at summen af de to laveste karakterer og gennemsnittet af resten skulle være mindst 13, for at en eksamen var bestået. Tilsvarende er nødvendigt i en ny 13-skala, evt. blot at en eksamen ikke kan bestås med to nuller.

Jens Ulrik Madsen, Virum

»Barnebrude«

Kære Niels Kærgård, mange tak for din kronik om »barnebrude« bragt 29. juli. Et enkelt nysgerrigt spørgsmål til din oplistning af fakta: Du skriver, at af de 28 ud af 32 adskilte par, var brudene 16 eller 17 år gamle. Nu er det så, jeg håber, du kan gøre mig endnu klogere på det fænomen, hvis danske betegnelse du i øvrigt selv sætter i gåseøjne: Var parrene blevet gift dagen før ankomsten til Danmark? Eller havde nogle af dem muligvis været gift et par år allerede, således at pigernes alder på bryllupstidspunktet ikke just tilskrev dem modenhed og evne til at sige fra over for en traditionsbunden familie, en voksen mand med autoritet eller for den sags skyld en yngre viril mand med behov for seksuel tilfredsstillelse?

Marie Louise Bruun, Hellerup

Behovet for reform

Hans Jørgen Pedersen kritiserer 19. juli mit indlæg om behovet for en selskabsreform for at savne kendskab til virkeligheden. Det forholder sig vist tværtom. Han undlader således helt at forholde sig til det faktum, at de fleste EU-lande har droppet kapitalkravet for at hjælpe iværksættere.

Men det er altså virkeligheden for den danske konkurrenceevne. Hans tro på, at højere kapitalkrav virker dæmpende på svindlere, modsiges af, at misbruget i anpartsselskaber (ApS) androg langt større beløb end i iværksætterselskaber (IVS), selvom kapitalkravet var 50.000 gange større.

Pedersen peger på enkeltmandsvirksomhed (EMV) som alternativ, men nævner ikke, at ApS og EMV faktisk er ens, fordi det for begge gælder, at misbrug fører til personligt ansvar. Forskellen opstår derimod, når det går galt, selvom man har opført sig forsvarligt. Her slipper man for den personlige hæftelse både i ApS og A/S, men ikke i EMV. Men hvorfor skal velhavere slippe, mens småkårsfolk skal hæfte?

Endelig modsvarer Pedersens beskrivelse af IVS som en »katastrofe« ikke virkeligheden, hvor IVS skabte tusindvis af nye jobs og millioner i eksport. Disse veldrevne IVS vil politikerne tvangslukke med et snuptag, fordi de tror, at det demonstrerer handlekraft, selvom det mere minder om den slags ubetænksomme børn, der river vingerne af små dyr, blot fordi de kan. Den nuværende regering bærer ikke ansvaret, for de prøvede at forhindre det som opposition. Men nu er ansvaret deres, og de må forholde sig til virkeligheden og behovet for en selskabsreform.

Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur.

Cave! Per Stig Møllers Kina-snak

Per Stig Møller vil gerne støtte sin kinesisk fødte hustru Xukun Jis arbejde med at promovere Huaweis 5G netværk i Danmark og har som led heri angiveligt accepteret, at hun i dette ærinde har slået på gamle venskaber i et brev til Udenrigsministeriets departementschef.

I lyset af ovennævnte adfærd og den siddende regerings indstilling til Huaweis netværk, ligner den tidligere udenrigsministers debatindlæg 28. juli et hjælpeløs forsøg på at genoprette sit eget og hustruens renommé ved belærende snak pakket ind i selvfølgeligheder.

Derved skader han ikke blot sig selv, men også den borgerlige sag, og det er faktisk temmelig utilgiveligt.

Susanne Thorkilsen, Charlottenlund