Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sydstaterne og Istedløven

At fjerne monumenter fra den amerikanske borgerkrig i dag svarer til, at prøjserne fjernede Istedløven fra Flensborgs Gamle Kirkegård efter deres sejr i 1864, skriver Gunnar Biering. På fotoet sættes løven på plads i Flensborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benjamin Nolte

Black Lives Matter-bevægelsen og dens sympatisører er ude efter de amerikanske sydstaters gamle monumenter over deres krigshelte fra den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Det begrundes med, at borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville beholde slaveriet.

Men hvis nu Sydstaterne i 1861 havde meddelt, at de ville ophæve slaveriet straks, men at de stadig ville melde sig ud af USA og danne deres egen stat, Confederate States of America, ville Nordstaterne så have aflyst borgerkrigen? Naturligvis ikke.

Borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville bestemme selv – herunder, hvornår de ville ophæve slaveriet, men også alt andet – mens Nordstaterne ville holde USA sammen, uanset hvad. Er det indlysende, hvem der havde ret? Slovakiet meldte sig jo ud af Tjekkoslovakiet i 1993. Norge meldte sig ud af unionen med Sverige i 1905, o.s.v.

Jeg vil påstå, at de fleste hvide i Sydstaterne i dag enten er ligeglade eller ser disse soldatermonumenter som en hyldest til de forfædre, der kæmpede for deres hjemstavn, men at de ikke er stolte af slaveriet, som i øvrigt fandtes i hele USA nogle årtier før Borgerkrigen.

At fjerne disse monumenter i dag svarer til, at prøjserne fjernede Istedløven fra Flensborgs Gamle Kirkegård efter deres sejr i 1864.

Gunnar Biering, Frederiksberg

Professorens reformtanker

Professor Jesper Lau Hansen har ret i én ting: Kapitalkrav i et selskab yder ikke beskyttelse af kreditorerne, for der er ingen krav om, at pengene bliver i kassen. De skal blot ligge der, når man får sit CVR-nr. Men resten af hans kommentar 16. juli minder mig mere om elfenbenstårn end om kendskab til virkeligheden.

IVS-konceptet var en katastrofe. For hver lille iværksætter, som kom i gang med sin drøm, var der ti spekulanter, som oprettede skuffeselskaber for at snyde nogen. Efter et par år havde stort set ingen IVSere overholdt lovens ånd om efterfølgende kapitalisering og omdannelse til »rigtigt selskab«. Min virkelighed er, at den lille iværksætter ikke lader sig stoppe af 40.000 kr., der skal jo investeres i virksomheden under alle omstændigheder, før den kan have aktivitet. Men det lægger altså en dæmper på spekulanten, der skal stille med 400.000 kr for ti selskaber til karrusellen - og ikke bare ti kroner.

Lau Hansen efterlyser desuden en ny virksomhedstype uden kapitalkrav med personlig hæftelse, og som man kun kan have én af ad gangen. Pudsigt. Det kaldes en »enkeltmandsvirksomhed« og er den ældste virksomhedstype i verden.

Hans Jørgen Pedersen, København

CO2-afgift, uddannelse og bedre service

Klimarådets forslag om at indføre en CO2-afgift har gennem sommeren fået en urimelig hård modtagelse af både klimaministeren, CO-Industri og Dansk Industri. I juni 2020 erklærede interesseorganisationerne ligefrem, at klimaafgifter på luftfart vil lukke og slukke virksomheder og få arbejdspladser til at forsvinde.

Det er netop nu, vi skal gribe chancen og omstille til andre typer arbejdspladser.

Det er nu, vi har chancen for at omskole ledige til fag, hvor der mangler arbejdskraft. Især inden for bygge- og servicesektoren har både offentlige og private virksomheder svært ved at skaffe de rigtige medarbejdere.

Dertil kommer at nye brancher skyder op. Fx er 3D-print blomstret op i denne periode. Vi kunne også sagtens satse på væsentlig bedre service i togene. For hvis man sammenligner servicen i luftfarten med den i toget, så er der himmelvid forskel på niveauet. En sidegevinst ved en bedre service kunne være, at det også fik flere ministre til at vælge toget frem for flyet.

Inger Staahl Jensen, aktiv i foreningen Bevar Jordforbindelsen, Borup

Eskimo Is

Stakkels den handlende i min by, der bombarderes med grimme mails om det forfærdelige, at firmaet sælger en is med navnet: Eskimo is.

For næsten præcis 57 år siden, som fast bosiddende i Grønland fik jeg et sødt fødselsdagskort, underskrevet Eskimette og Eskimulla (fra to gode veninder: Mette og Ulla). Jeg er målløs over, at man i Grønland kan mene, at ordet Eskimo er en hån mod grønlænderne. Som fastboende i Grønland i ti år, efterfølgende som handels- og omkringrejsende i 12 år langs den grønlandske kyst og som turistguide i syv sæsoner i nyere tid, har jeg aldrig nogensinde hørt nogen dansk person kalde en grønlænder for en »skide eskimo«. Til gengæld har jeg desværre ofte hørt en grønlænder kalde en dansker for en »skide kavdlunak«. (Kavdlunak/Kavdlunait = dansker - i mit ordforråd).

En eskimo er, efter min opfattelse, en sej person, der har overlevet århundreder via sin kajak, personlige fangstegenskaber, i sin tørvehytte og i sit Type 16-hus trods alle udfordringer, vi nu engang ved hører Grønland til.

Eskimoen var ikke tyndhudet som f.eks. IAs Aaja Chemnitz Larsen, der vil have fjernet ordet Eskimo. Men fjern gerne ordet kavdlunak fra det grønlandske sprog, det sårer nemlig mig voldsomt.

Lars Juul, Frederiksberg