Det er i dybest et personligt ansvar at tage bæredygtige valg i klimaets navn. Men det berettiger ikke, at vi statsligt skal føre hetz mod enkeltpersoner. Derfor skal vi blankt affeje klimaprofessorer Sebastian Mernilds og Eigil Kaas’ forslag om personlige CO₂-kvoter.

Det er vigtigt at have en samtale om vores individuelle klimapåvirkning. Vi skal kunne diskutere moralske aspekter og overvejelser med vores omgangskreds, og man bør tilskynde hinanden til at tage ansvar. Men begynder vi fra statslig side at udføre systematisk udskamning, kommer vi ud på et alvorligt sidespor.

Med rationering af CO₂-udledninger ville et enormt overvågningsarbejde skulle iværksættes. Det daglige indkøb ville til enhver tid skulle noteres af de offentlige myndigheder. Mest af alt ligner det en »grøn« kopi af det kinesiske Social Credit System, der dokumenterer, hvor adlydende og loyal den enkelte borger er over for regeringen gennem fratagelsen af retten til privatliv. 

Endnu en gang ser vi et forslag, der under dække af klimaets navn blot vil udvide statens beføjelser til udøvelse af politisk smagsdommeri på bekostning af den personlige frihed.

Men danskerne vil ikke i lige høj grad blive ramt af dette. De mest udsatte vil mærke det hårdest. »Hvis vi indførte personlige kvoter, kunne fattige mennesker vælge at sælge til rige og på den måde få flere penge«, siger Eigil Kaas i forsvar for ideen. Men manglen på en dybere konsekvensvurdering mangler tydeligvis.

I »Matador« udstilles dette vanvid i Jernbane Restauranten, hvor tjener Boldt faciliterer overklassens udnyttelse af rationeringen til at tilegne sig monopol på smør, sukker og andre hverdagsprodukter. Rationeringen af CO₂-kvoter vil ultimativt resultere i, at almindelige nydelsesgoder som kød, rejser og nyt tøj bliver forbeholdt for økonomisk velstillede. 

Forslaget skaber således en enorm ulighed, hvor man som familie i lavindkomstgruppen mister enhver mulighed for at forsøde hverdagen.

Den grønne omstilling hviler på individets evne og vilje til at tage ansvar. Men vedtager vi personlige CO₂-kvoter, genopliver vi østblokkens planøkonomiske dagsorden med masseovervågning øverst på listen, går det værst ud over samfundets svageste. Rationeringen faldt sammen med muren i 1989, og ingen af delene må genopbygges.

Rune Møller Christensen, klima- og miljøordfører, Venstres Ungdom

Solceller

Jeg vil ønske, at alle bygninger med flade tage skulle have solceller, så vi fik færre i vores natur.

Kirsten Christiansen, Roskilde

Hovedrengøring af gamle regler

Al erhvervsrettet regulering, der er mere end ti år gammel, skal underlægges en automatisk saneringsproces, hvor det skal vurderes, om reglen står mål med det behov, der var begrundelsen for, at den blev indført.

Det er en af de 48 anbefalinger, som en arbejdsgruppe med deltagelse af alle Folketingets partier har præsenteret. Målet er at reducere byrderne for erhvervslivet. En tiltrængt hovedrengøring.

Man kan undre sig over, at sådan en rengøring ikke allerede sker. Ligesom vi løbende får ryddet op i køkkenskabene og i garderoben, når noget er blevet for gammelt, slidt eller ikke bliver brugt, så bør vi også få ryddet ud i bunkerne af regler og byrder.

Det kan virke som en stor opgave, men arbejdsgruppen anbefaler, at alle nye byrder, der vil koste erhvervslivet mindst fire millioner kroner om året, skal udstyres med en evalueringsbestemmelse, så vi holder hinanden fast på, at en byrde altså skal evalueres. 

Netop denne systematiske tilgang til evalueringer efterlyste vi i SMVdanmark tidligere i år, og vi glæder os over, at Folketingets partier bakker op om forslaget.

Smv’erne er klar til den store hovedrengøring, og vi håber, at Christiansborg er klar med skrubbe, klude og sæbevand.

Simone Poulsen, chefkonsulent og afbureaukratiseringsansvarlig i SMVdanmark

Trump og janteloven

I Berlingske 15. november mener Søren Højbjerg, Farum, at danskerne hader Trump på grund af dollargrin og jantelov. Intet kan være mere forkert. Grunden til at danskerne ikke bryder sig om Trump, er ganske enkelt manden selv.

Trump er en superegoist og sociopat, som er fuldstændig ligeglad med alle andre end sig selv. Han lyver uafbrudt fra morgen til aften og er lige nu i færd med et hævntogt mod alle andre, som har modarbejdet ham, eller som bare ikke er enig med ham. 

Benådning af alle de forbrydere, som stormede Kongressen 6. januar 2021, for ikke at tale om alle de forbrydere, heriblandt Rudy Giuliani, som kolporterede alle Trumps løgne om valgsvindel og alle andre svindelnumre. 

Ved hjælp af Højesteret er alle Trumps egne forbrydelser også standset eller sat på pause. Hertil kommer, at Trump er fuldstændig uden moral og overhovedet heller ikke har det mindste forstand på politik. 

Se også blot det sammenrend af blakkede personer og rygklappere, som lige nu skal danne regering. Rygklappere helt på samme måde, som tidligere Hitler, Stalin og nu senest også Putin omgiver sig med. Resultatet kender vi, og det vil uden tvivl også gå galt i Amerika.

I et demokrati har vælgerne de politikere, som de selv vælger, eller som politikerne svindler sig til med valgfusk, løgn og valgflæsk. Vi andre kan kun tage til efterretning, hvad amerikanerne har valgt. Men efter det amerikanske valg er verden ikke længere den samme. 

Vi kommer alle til at mærke konsekvenserne af det katastrofale amerikanske valg og må indstille os på blot at afværge de værste konsekvenser. En mand som Trump i spidsen for Amerika har intet med hverken dollargrin eller jantelov at gøre.

Steen Møller, Ebeltoft

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk