Udlej taget på offentlige bygninger til solceller

Investorer står i kø for at sætte solcellefarme op på landet. Mads Claus Rasmussen

Udlej taget på offentlige bygninger til solceller

Når man kører gennem danske byer, er solceller på tagene et sjældent syn. Krydser man grænsen mod syd, ændrer billedet sig markant: Man ser solceller på en stor del af bygningerne.
Hvad er årsagen?

Det kan ikke være priserne på solstrøm. Den ligger med to til seks cent pr. kWh i EU tydeligt under cirka otte cent for el fra kulkraftværker og ni cent for el fra gaskraftværker. Ikke så underligt, at investorer står i kø for at sætte solcellefarme op på landet.

Og her er så et liberalt udspil: Lad os udleje tagarealerne på offentlige bygninger til private investorer, der ønsker at sætte solcellerne op tæt ved forbrugerne, og som samtidig vedligeholder tagarealerne.

I andre EU-lande findes der en masse spændende forretningsmodeller, som viser en attraktiv »win-win« for det offentlige, der både giver effektiv solenergi, og som bidrager til vedligehold af kommunens bygninger.

Langtløbende lejekontrakter med investorerne sikrer en ekstra indtægtskilde til det offentlige, øger Danmarks produktion af vedvarende energier, sænker CO₂-udslip og giver besparelser for vedligeholdelsen af bygningerne.

Lad os finde nye løsninger fremfor at lade udviklingen sande til i kendte systemer og kendte dogmer. Lad os finde intelligente tiltag, der inviterer private åbent ind i samarbejder med det offentlige.

Uwe Herman, medlem af kredsbestyrelsen for Liberal Alliance i Lyngby-Taarbæk

Respekt for værtslandet

Jeg er ganske på linje med Jarl Cordua: Har man planer om at opholde sig i Danmark mere end 6-12 måneder, bør man tilegne sig (og anvende) det danske sprog i respekt for det land, man opholder sig. Det vil man blive anerkendt for.

Nils Thygesen, Nivå

Psykisk sygdom holder ikke sommerferie

Region Hovedstaden lukker 76 sengepladser i psykiatrien i to uger i sommerferien for at få ferieplanlægningen til at gå op. Størstedelen af patienterne skal behandles ambulant i perioden. Det er fuldstændig vanvittigt! Når man har brug for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, er det, fordi man ikke kan tage vare på sig selv og sin situation. Patienterne kan ikke bare nøjes med ambulant behandling, da de både kan være til fare for sig selv og for andre. Som tidligere patient gennem ti år i psykiatrien med et utal af indlæggelser bag mig finder jeg det her »eksperiment« direkte livsfarligt. Og jeg spørger mig selv, hvor mange mennesker skal egentlig dø før, at politikerne tager psykiatrien alvorligt?

Jonas Schmidt, Brobyværk

Doorstep og exitpolls

Hvor har Jarl Cordua og Steen Allan Christensen fra KISS Sprogcenter ret i deres indlæg om det danske sprog.

Det er dog ikke nemt at gøre så meget ved det, når Finansministeriet i forbindelse med præsentationen af den nye finanslov inviterer til »doorstep« – i stedet for at invitere til møde med pressen for at præsentere finansloven.

Når der er valg til Folketinget, render journalister, der har været i engelsktalende lande, rundt ved valgstederne og laver »exitpolls«. Det må da være muligt for dem at finde udtryk på dansk, der dækker, således at folk, der ikke taler engelsk, kan forstå, hvad der tales om. Tal nu dansk i Danmark!

Torben Valbøll, Vallensbæk

Privatiser køreprøver

Der spildes enorme ressourcer på offentlige monopoler, hvis ydelser bedre, billigere og med mindre ventetid vil kunne udføres af private aktører. Et aktuelt eksempel er køreprøver, hvor ventetiden på køreprøver fører til et kæmpe samfundsmæssigt spild. Det ligger ligefor at privatisere køreprøver og at lade staten varetage kontrolfunktionen af prøvernes kvalitet. Der er vel næppe tale om raketvidenskab, eller at afholdelse af køreprøver kræver en højere grad af ansvarlighed, som formodes kun at findes inden for det offentlige.

Da bilinspektion 1. januar 2005 blev privatiseret, var dommedagsbasunerne klar med fuldt udtræk. Vi ville køre rundt i de rene dødsfælder. Sådan gik det ikke. De mange dygtige private aktører, som er skudt op, har tydeligvis løftet opgaven. Borgere, som har prøvet at holde i kø tidligt om morgenen for at få en bil synet langt fra bopælen, savner vist ikke at blive betjent af en rigtig statslig embedsmand. Erfaringen var, at liberalisering af bilsyn gav lavere priser, flere synshaller og bedre forbrugeroplevelse.

Niels Madsen, Bagsværd