Jarl Cordua har fået nok af engelsktalende ekspedienter: Nu har han tillagt sig en uhøflig vane

Tiden er kommet, hvor vi forlader flinkeskolen, tager os selv alvorligt og begynder at tale dansk til de udlændinge, som ikke gider at lære vores sprog.

»Når man møder veluddannede engelsktalende, der ellers har boet i landet i flere år og stiftet familie, så er det normen, at hele selskabet efter få minutter kun taler engelsk, men hvorfor egentlig? Hvorfor gider man ikke lære sproget i det land, som ens børn vokser op i?« skriver Jarl Cordua. Celina Dahl

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hver femte indbygger i København har nu et udenlandsk pas, skrev Berlingske tirsdag. For 20 år siden var det kun hver tiende indbygger, der havde rod uden for Danmarks grænser. De fleste bidrager til det danske samfund, udfylder vigtige arbejdsfunktioner, og mange af dem har lange uddannelser. Det er umiddelbart en positiv historie om tiltrængt udbud af efterspurgt kvalificeret arbejdskraft.