Kronikker

Jeg ligger og venter på at dø og må tåle mine gæsters ubehag

»De fremstår upåvirkede af min snarlige død. De kommenterer mit udseende. De presser på for næste besøg,« skriver Karen Schultz.

»Jeg har tilgivet min mor og mærket den befriende lettelse, der kommer ved at slippe vreden. Vredens lange kløer borer sig jo dybt ind i det forkerte menneske –  dybt ind i én selv. Så jo, jeg har på min krop mærket, hvad de storhjertede mere præcist prædiker: Du skal tilgive, også for din egen skyld,« skriver Karen Schultz, der med egne ord befinder sig i »dødens venteværelse«. Linda Kastrup

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg ligger på sofaen i mit hjem og venter på at dø. Det har stået på i nogle uger, og i grunden ville jeg gerne vide, hvor længe endnu jeg skal vente. Det ville give et overblik: Hvor mange besøg har den allerkæreste barndomsven, ungdomsvennen og så videre tilbage?

Andre læser også

  • Kronikker
    Abonnement
    Ny SOSU-studerende: Min uddannelse ligner et fejlslagent integrationsprojekt uden passion og høj faglighed
  • Kommentatorer
    Abonnement
    Her er tidens største plageånder på internettet
  • Kommentatorer
    Abonnement
    En komisk og tragisk undersøgelse om åndsliv