I en kommentar i Berlingske 6. juni informerer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om Danmarks arbejde med menneskerettighedskrænkelser. Det gør han, efter at Venstre og Det Radikale Venstre har givet lyd fra sig om, at regeringens fokus har været fjernet fra menneskerettighedskrænkelserne verden over pga. covid-19-krisen.

Men Danmark har bestemt ikke glemt kampen for, at alle mennesker skal have rettigheder og leve et fredfyldt liv, skriver Kofod og fremhæver skarpt den kritisable menneskerettighedssituation i Saudi-Arabien, som noget af det første i sit indlæg. Saudi-Arabien er gennem tiderne ofte blevet tiltalt for at have meget lav standard for FNs menneskerettighedskonventioner. Og jeg er helt enig i, at der fortsat skal arbejdes på området. Derudover nævnes der en række andre lande i indlægget, hvor Danmark fører en aktiv rolle.

Dog er der et bestemt land, som igen-igen ikke bliver nævnt på dagsordenen over menneskerettighedskrænkelser. Det indiske subkontinent og dets mangeårige brud på FNs love i Jammu og Kashmir samt den snart ti måneder lange lockdown, som blev indført i kølvandet af Article 370 tilbage i august.

Situationen i det Indien-administrerede Kashmir må være en af de ældste menneskerettighedskrænkelser i nyere tid. Som dansk statsborger kan jeg blive nok så irriteret og vred over, at konflikten ikke bliver mere italesat officielt af Danmark. Men at man derimod vælger at styrke samarbejdet med landet.

Det billede, jeg får af Danmark, er, at der kun bliver deltaget i at løse konflikter, hvor Danmark ikke mister noget – hverken penge eller prestige. Hvis vi kan påpege de andre nævnte landes uhyrligheder, hvordan kan det så ikke være muligt at påpege Indiens? Eller er det noget andet, når der er samarbejde til flere millioner dollar på spil? Er det okay at slippe udenom loven, bare fordi man har mere magt? I sidste ende gør det i min optik Danmark til medskyldig for det, som foregår i Jammu og Kashmir. Muhmen Parvaze, København N

Kongehuset på tynd is

Kronprinsesse Mary overtager Prins Henriks opgave som protektor for Verdensnaturfonden i Danmark, som blev grundlagt af Prinsen i 1972. Det var en anden tid, hvor der var bred enighed om at gøre noget for naturen. Siden blev organisationen overtaget af den politiske miljøbevægelse, som bl.a. kæmper imod atomkraftens fredelige anvendelse, hvilket er et politisk spørgsmål.

Man kunne derfor have håbet, at Kongehuset ville holde sig langt fra den slags opgaver. Men det skal nok gå! Kronprinsessen er kendt som en intelligent kvinde, der nok skal forstå at kæmpe for naturbevarelse uden at lade sig spænde for atomkraftmodstandernes vogn. Bertel Lohmann Andersen, Lyngby

Uha, uha

Vor ungdoms helt, John Wayne, er faldet fra tinderne. Han som fyldte vore hjerter, når vi i biografmørket så ham bekæmpe det onde og lod retfærdigheden sejre til sidst. Uha, uha, han har engang, da vore oldemødre var unge, udtalt, at farvede næppe var egnede til lederskab, før de var uddannet nok til det. Krænkelsesbevægelsen har straks krævet en statue af ham nedrevet og en lufthavn opkaldt efter ham navneændret.

I England lider Winston Churchill sammen skæbne. Han som formåede at få britterne til at modstå Hitlers krigsmaskine, »We shall never surrender«, skal engang været kommet med udsagn, som vist kunne tolkes som racistiske. Ned med stuen af ham.

Hvor meget mere af den slags skal vi udsættes for? Kunne vi ikke prøve at affinde os med fortiden og glæde os over, at vi er et helt andet sted i dag? Per Skjødt, Frederiksberg C

Hanstholm – hvad er der galt?

Min kone og jeg havde i sidste uge en meget fin bilferie til Vestjylland. Sikke landskaber vi kunne bese, og hvor var folk dog flinke!

Ribe, Ringkøbing, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Skanderborg (på vejen hjem til Sjælland) blev besøgt. Bl.a. trillede vi ned til havnene i Hanstholm, Hirtshals og Skagen, og det gav en seriøs overvejelse.

Hanstholm Havn havde næsten ingen skibe liggende ved kajerne, og der var slet ingen skibsmæssig trafik ind eller ud – i flere timer. Helt modsat var der usædvanlig megen aktivitet i Hirtshals og Skagen med kuttere ind og ud, større skibe og masser af lastvogne i fart. At der er gang i den i Skagen er ikke mærkeligt grundet bl.a. byens størrelse og dens placering på landkortet.

Hanstholm og Hirtshals ligger begge ud mod Nordsøen, så der må dog være fiskeri fra begge? Og begge har et opland. Er det vanddybder, styring af havnen, prisniveauet for lastning/losning, Hanstholm Kommune med særregler, der spiller ind, eller hvad er basis for den oplevede forskel? Måtte kloge folk i området kunne give et svar på fænomenet? Arne Lillevang, Nivå