Tidligere oberst: Luftangreb er ikke nok til at sikre et regimeskifte i Iran
Luftangreb i Iran er ikke nok
Israelske og amerikanske fly samt missiler har siden 28. februar angrebet Iran. Formålet er ikke alene at forhindre, at Iran udvikler atomvåben og et større missilpotentiale, men vel også et egentligt regimeskifte.
De mange mål omfatter iransk luftforsvar og modangrebspotentiale – typisk missilramper og missiler samt landets kommando og kontrolstruktur, herunder regeringen. Selvom de væbnede styrker og landets ledelse er påført svære tab, herunder af ayatollahen, er der ingen god prognose for, at landets ledelse bryder sammen af luftangreb alene.
Præsteskabet og Revolutionsgarden m.fl. er gennem mange års diktatur og korruption blevet en så rodfæstet del af samfundet, at der nok kræves en supplerende indsats på landjorden for at styrte regimet. Selvom diktaturet aktuelt virker noget isoleret og uden tidligere venners hjælp bortset fra Hizbollahs angreb fra Libanon.
Hverken USA eller Israel har øjensynligt appetit på at indsætte egentlige kamptropper i Iran, men uden en indsats af specialstyrker med videre til at supplere den allerede foretagne israelske infiltration og hjælpe den demonstrerende befolkning med våben og ledelse, vil et regimeskifte blive svært.
Måske har Israel en plan? Alternativt kan man da håbe på, at fortsatte luftangreb og tab vil få styret til at falde fra hinanden. Men håb er som bekendt en dårlig strategi!
Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense
Den danske komiske Ali
I Berlingske 28. februar siger den socialdemokratiske stik-i-rend politiker Christian Rabjerg Madsen (S) i fuld alvor, at virksomhedsejere, der betaler formueskat, ifølge erfaringer fra Norge, vil trække færre penge ud af virksomhederne og øge antallet af ansatte, og at investeringsniveauet ikke vil blive påvirket negativt af en formueskat. Og ja, det kan enhver naturligvis sige sig selv. Altså skat på formue i stedet for skat på indkomst.
Men på denne baggrund forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke mangedobler rød bloks påtænkte formueskat af hensyn til både beskæftigelsen og iværksætternes investeringer.
Af en eller anden grund kommer jeg pludselig til at ihukomme både komiske Ali og senest også det amerikanske fyrtårn præsident Trump, som begge havde og har en fantastisk evne til at gøre sort til hvidt og drage den stik modsatte konklusion af både fakta og enhver argumentation.
Mon ikke en lækker ministerbil venter forude til den tro væbner Christian Rabjerg Madsen?
Steen Møller, Ebeltoft
Irans befrielse?
Jeg håber, at Irans befolkning efter 47 år i helvede igen kan få friheden tilbage, efter at blandt andre ayatollah Ali Khamenei er blevet dræbt ved et amerikansk/israelsk luftangreb.
Når det er så er sagt, bør USA med assistance fra EU yde langt mere hjælp til de moderate muslimer i Iran, eventuelt med levering af våben, så de kan forsvare sig mod den iranske revolutionsgarde, som i samarbejde med det iranske præstestyre stod bag den frygtelige massakre på adskillige tusinde civile borgere i Iran.
Jeg håber også, at det amerikanske/israelske luftangreb med bombning af Teheran og andre byer kun er kortvarigt og kun målrettet militære installationer, så vi undgår en masse civile iranske ofre.
Jacob Vest, København
Formueskat er ren Trumppolitik
Indførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet og venstrefløjen, er ren Trumppolitik.
Forstået på den måde, at Trumps toldsatser, som han fejlagtigt påstår, at det er de eksporterende lande, der betaler, har den effekt, at produkter, hvori der indgår importerede komponenter, bliver dyrere for amerikanske forbrugere, samtidig med at midler, der trækkes ud til toldsatser, ikke er tilgængelige for medarbejderne, hvilket kan føre til lavere lønstigninger
På tilsvarende måde vil en formueskat være en yderligere omkostning for privatejede virksomheder og påvirke prisniveauet for deres produkter. Det vil puste til inflationen, og de penge, der trækkes ud af virksomheden til en formueskat, vil ikke være til stede for medarbejdere i privatejede virksomheder og derfor give lavere lønstigninger, og det vil også gøre virksomhederne mindre konkurrencedygtige.
De partier, som argumenterer for en formueskat, fremhæver, at det bare er én procent af de absolut rigeste, der vil blive ramt af denne skat, og at provenuet går til et godt formål, nemlig vores børns skole.
Som det fremgår af ovenstående er dette ikke korrekt. Det er ikke kun den ene procent, som vil blive ramt. Det oplyses af Dansk Industri, at cirka 850.000 medarbejdere er ansat i familieejede virksomheder. En stor gruppe medarbejdere vil opleve højere priser, lavere lønforhøjelser og usikkerhed om deres job, fordi deres virksomhed vil have sværere ved at konkurrere. Formueskat er ikke en god idé.
Stig Lerche, Tune
Ved landsbyens gadekær
Der har her i avisen på det seneste været debat om sangen »Ved landsbyens gadekær«.
Jeg er datter af komponisten Wilhelm G. Sørensen, født i 1900, som skrev den.
Jeg mener, at melodien er fra begyndelsen af 1940erne. Min far var prokurist i pladeselskabet Nordisk Polyphon. Han komponerede mange melodier, blandt andet »Sømanden og Stjernen«, som Richard Ragnvald gjorde til en slager.
Keld Heick gjorde »Ved Landsbyens Gadekær« til et kæmpehit ved at gøre den mere lydhør, frisk og mere moderne. Jeg er Keld Heick dybt taknemmelig over at gøre min fars melodi populær i en ny tid, og jeg glæder mig over, den stadig bliver spillet.
Aase Eriksen, Hørsholm
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



