Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Tidligere handlede valgkampe om at skabe velfærd og arbejdspladser, for Mette Frederiksen handler det om at pøse penge ud på egne vælgergrupper
Dem og os
Mette Frederiksen har i de seneste valgkampe ændret på demokratiet, så valget handler om dem og os.
I 90erne og 00erne handlede valgkampene om, hvem der fremlagde en langsigtet politik, der kunne skabe flest arbejdspladser, skabe mest velfærd og velstand samt gøre Danmark rigere til glæde for os alle.
Nu deler hun vælgerne op i dem og os, hugger hul i statskassen og pøser pengene ud på egne vælgergrupper.
Et eksempel er folkeskolen, som socialdemokraterne har misrøgtet siden deres bedrevidende folkeskolereform i 2014. Længere skoledag gav ikke den ønskede indlæring eller trivsel.
Men nu skal alt blive bedre med fem milliarder kroner til folkeskolen. Det er målrettet store vælgergrupper, der er forældre til børn i folkeskolen og til de offentlige ansatte i folkeskolen. Fagligheden der ligger bagved er uklar.
Eller forslaget om formueskatten. Tag den ene procent, der har størst formue, og beskat dem. Det efterlader 99 procent til at være misundelige, socialt indignerede, og det giver dem mulighed for at udskamme dem, der allerede betaler de fleste skatter. Formueskatten ændrer ikke uligheden i Danmark.
Jeg vil undlade at nævne fødevarechecken eller Arne-pensionen.
Mette Frederiksen har ændret demokratiet til kun at handle om de næste fire år, hvor regeringen bruger hele råderummet og derefter tømmer kassen i valgløfter på egne vælgergrupper.
Demokratiet er reduceret til en god gang valgflæsk, der ikke sætter helheden forrest.
Ib Mogensen, Hørsholm
Om skat
Forleden talte jeg med mine nevøer om skat, og hvad man får for pengene. Gratis veje, skoler, hospitaler, osv. – det koster jo. Så hvordan skal man betale?
Vi startede med at se på Danmark som en fodboldklub. Alle udgifter divideret med hvor mange medlemmer. Så skal alle betale cirka 120.000 om året for at bo her. Det syntes de lød rimeligt, indtil jeg påpegede, at så var der jo nogen, der ikke havde råd til at bo her. Ikke så godt.
Men hvad så hvis alle betalte den samme procent? Alle udgifter i procent af alle indtægter. Så skal alle betale cirka 34 procent af, hvad de tjener til fælleskassen. Det lød jo rimeligt, syntes de. Den, der tjener dobbelt så meget, betaler dobbelt så meget. De brede skuldre osv.
Men da jeg så fortalte, at den, der tjener meget, betaler mange flere procent end den, der tjener lidt, syntes de, at det var dybt urimeligt.
Ulrik Zimmermann, Holte
Åndelig oprustning eller etisk nedsmeltning
Europa-Kommissionen traf forleden en trist afgørelse. Den betyder, at kvinder i EU kan få støtte til abort i et andet EU-land, hvis det ikke er muligt i hjemlandet. Man har altså støttet »grænseoverskridende abort«, der betyder, at landet med den mest liberale abortlov reelt kan sætte standarden.
Europa-Parlamentet har tidligere støttet forslaget, og det er beskæmmende, at 12 ud af 14 danske parlamentarikere var blandt støtterne.
Mens nogle lande endnu har blik for det ufødte menneskes værdi og værdighed, ønsker EU-systemet altså at underminere det enkelte lands lovgivning på området og åbne for dét, der er blevet kaldt »abortturisme«.
Ovenikøbet vil man finansiere ordningen via en fond, der oprindelig var oprettet til at modvirke fattigdom blandt børnefamilier. Nu skal midler herfra i stedet gå til blandt andet rejseomkostninger i forbindelse med abort. Dét er med god grund blevet kaldt kynisk.
I Danmark tales der om åndelig oprustning. Det er et aktuelt og meningsfuldt begreb, selvom »styrkelse« eller »bevidstgørelse« måske havde været bedre ord.
Men afgørelsen om grænseoverskridende abort er et udtryk for det modsatte, som måske kunne kaldes etisk nedsmeltning.
Åndelig oprustning handler blandt andet om fornyet blik for det enkelte menneskes værdi og værdighed – fra undfangelse til naturlig død. Afgørelsen i EU peger i den stik modsatte retning.
Kristian S. Larsen, cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Er du helt væk?
Jeg tager skarpt afstand fra, at nogle politikere fra det yderste højre i Danmark skærer alle muslimer over en kam.
Men når det så er sagt, glemmer Muhmen Parvaze her i avisen 6. marts, at vi har problemer med parallelsamfund i Danmark, hvor ortodokse muslimer forlanger positiv særbehandling i form af bederum, kønsopdelt svømmeundervisning samt accept af, at muslimske piger/kvinder ikke har de samme rettigheder som deres etniske danske søstre.
Danmark er et kristent land, hvor religion er sekulær, og ligestilling mellem kønnene står mejslet i granit, og hvor alle borgere uanset etniske baggrund og religion bør tage skarpt afstand fra racisme og antisemitisme.
Jacob Vest, København
Pinlig tyrkfjel
Man sidder med sin e-avis en fredag morgen i valgkampens tegn, og man er godt nok forberedt på lidt af hvert, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at ønske mig tilbage til de gode, gamle dage – og det sker søreme ikke særlig tit – hvor alle avisredaktioner med respekt for sig selv havde korrekturlæsere ansat.
For midt på forsiden på fredagsavisen under overskriften »Økonomer: S-udspil tømmer stort set hele pengekassen« stod det mest eklatante eksemplar af en »tyrkfjel«, jeg længe har set, i form af den mest (i nogles øjne) pinlige fejlstavning af ordet »pensionssystemet«, hvor s og i var blev byttet om, så det lød, som om jeg var tilbage i skoletidens biologitime, hvor en rødmende lærer skulle fortælle om forplantningens mysterier.
Så kære Berlingske: Hvis ikke jeg skal få morgenteen galt i halsen en anden god gang, så må I altså rigtig gerne læse korrektur, tak!
Lisbet Svendsen, Allerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« begynder med en skarp kritik af Socialdemokratiets pensionsudspil. Ifølge lederen risikerer forslaget at trække op mod 88.000 mennesker ud af arbejdsmarkedet, samtidig med at statskassen allerede er blevet belastet af tidligere politiske aftaler.
Dernæst ser vi på Venstres nye udspil på udlændingeområdet, der skal gøre det lettere at fratage statsborgerskabet fra nye danskere, der begår grov kriminalitet. Men en gennemgang af tallene viser, at forslaget i praksis vil ramme meget få.
I Texas har et primærvalg udviklet sig til et symbol på kampen om retningen for amerikansk politik: Skal partierne søge mod midten eller fortsætte den stadig mere polariserede kurs?
Dagens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del:
