Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
At foreslå atomkraft som løsning på Danmarks energiproblemer svarer til, at ville løse parkeringsproblemerne i Randers ved at bygge en rumstation
Realismen mangler i debatten om dansk atomkraft
Der er efterhånden én energiidé, der kun bliver mere populær, jo mindre realistisk den er: atomkraft i Danmark.
Det er lidt som at foreslå, at vi løser parkeringsproblemerne i eksempelvis Randers ved at bygge en rumstation. Ideen er flot, den er teknisk imponerende, og alle nikker anerkendende, lige indtil nogen spørger: »Hvor skal den stå?«
For lad os være ærlige. Vi har borgere, der bliver rasende over solceller på en mark. Vi har folkemøder om placeringen af tre vindmøller, som om der var tale om en international lufthavn.
Forestillingen om, at den samme lokalbefolkning vil byde et atomkraftværk velkommen med kaffe og kringle, kræver et temperament, der ligner enten sort humor eller en stærk overdosering af optimisme.
Atomkraftværker kommer med sikkerhedszoner, beredskabsplaner og en gigantisk infrastruktur, der gør selv jernmarker til et hyggeligt naturprojekt. Alligevel præsenteres atomkraft som om, det var noget, man bare lige bestiller på nettet og får leveret med GLS.
Sandheden er, at ingen danske kommuner har meldt sig frivilligt. Ikke én. Det er svært at få nogen til at tage en vindmølle, men vi skal tro på, at nogen springer begejstret frem og siger: »Et atomkraftværk? Herovre, tak!«
Hvis vi konsekvent siger nej til det, der faktisk kan bygges og samtidig lover noget, der aldrig bliver til noget, så får vi ikke fremtidens energisystem. Vi får bare regningen.
Atomkraft i Danmark er ikke dømt ude af fysikken. Det er dømt ude af geografi, lokalpolitik og almindelig sund fornuft.
Man må naturligvis gerne drømme stort. Men når det handler om energi, har vi mere brug for løsninger, der virker i virkeligheden og mindre brug for forslag, der kræver, at hele Danmark pludselig bliver mere begejstret for atomkraft end for solceller på marker. Det sker næppe i min levetid. Eller din.
Lars Rytter Sørensen, Randers
Posten skal ud!
Efter to måneders »ansættelse« falder vi over DAO, og glemt er årtiers trængsler med Post Danmark/PostNord!
Der er bekymring for DAOs evne til at klare omdeling af omkring fire millioner valgkort. Måske var det tidspunktet at finde en god digital løsning, så det kun er de cirka 5 procent, som er fritaget for digital post, der skal uddeles.
Breve, der kommer fra udlandet, leveres fortsat til PostNord, der igen sørger for levering til DAO. Forstå det hvem der kan, men det kunne forklare, hvorfor et brev fra Hamburg er tre uger undervejs (desværre ikke enkeltstående).
Henning Skinnerup Frandsen, Brøndby
Den danske levebrødsracisme
Efter partilederdebatten er man da ikke i tvivl om, der er valg i Danmark. I Danmark betyder valgkamp, at ord som »kriminelle udlændinge«, »muslimer« og »islam« skal gentages så mange gange, at de til sidst smelter sammen i vælgernes bevidsthed.
Det var ikke kun de borgerlige partier, der dykkede ned i den retorik. Det var samtlige partiledere, der – i større eller mindre grad – accepterede præmissen om, at islam og muslimer er et naturligt omdrejningspunkt for valgkampen.
Lad os kalde det, hvad det er: Dansk levebrødsracisme og politisk udpegning af en minoritet som permanent problem.
Når »kriminel« konsekvent sættes foran »udlænding«, skabes en fortælling om, at kriminalitet kun kan kædes til islam og udlændinge. Når islam trækkes ind i diskussioner om bander, social kontrol eller værdikamp, er det ikke for at oplyse – det er for at stemple.
Jeg er dansk muslim. Jeg er rasende over, at valg efter valg bruges min religion som valgkampsbrændstof. Rasende over, at jeg og mine hundredtusindvis af dansk-muslimske medborgere reduceres til en trussel, der skal reguleres, kontrolleres og bekæmpes. Rasende over, at politikere taler om »danske værdier«, mens de i samme åndedrag underminerer princippet om individuelt ansvar.
For det er netop dét, der sker. Man taler højlydt om retssamfundet, men accepterer uden tøven en retorik, der antyder kollektiv skyld.
Man kræver, at danske muslimer viser loyalitet til Danmark, som langt de fleste også gør, men samtidig signalerer man, at vi aldrig helt kan blive en del af fællesskabet. Det samme hykleri som altid.
Jeg nægter at acceptere, at min tro er et kampagnetema. Jeg nægter at finde mig i, at mine kommende børn vokser op i et land, hvor deres religion rutinemæssigt fremstilles som et problem.
Hvis vi virkelig mener noget med demokrati og lighed for loven, så stopper vi den kollektive mistænkeliggørelse. Ellers må vi indrømme, at »danske værdier« i valgkamp kun gælder for nogle af os.
Muhmen Parvaze, København
Prøv noget nyt
Nu bliver vi igen stopfodret med valgflæsk, og temperaturen stiger pga. al den varme luft vores politikere lukker ud her før folketingsvalget.
Jeg forslår, at den næste debat indledes med at spørge vores politikere: hvad har I udrettet i den forgangne valgperiode, og hvad er I mest stolte af?
Med det som udgangspunkt kan vi så høre, om der kommer nogle mere realistiske forslag i denne valgkamp.
Lene Frøsig, Kerteminde
Formueskat
Det er lidt trist, at en (særdeles) velhavende dansker overvejer at forlade Danmark på grund af en eventuel kommende formueskat.
Danmark har kunnet give vedkommende mulighederne for at tjene sin pænt store formue, og som en vis mand engang sagde: »Du kan ikke tage den med dig i graven.«
Erik Kaaber, Solrød Strand
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Dagens »Lyt til Berlingske« giver dig overblik over en valgkamp, hvor fronterne bliver stadig skarpere.
Formueskatten møder massiv modstand fra erhvervslivet, og nu blander også Mærsk-familien sig. Samtidig viser en ny gennemgang, at drømmen om mindre bureaukrati igen ser ud til at briste under SVM-regeringen. Og en hyldest til Irans øverste leder på Nørrebro har sat ild til debatten om statsborgerskab og integration.
Dagens »Lyt til Berlingske« bliver præsenteret af Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og producer: Ida Skovsgaard.
Del:
