Tak til Mattias Tesfaye for at lære vores børn om tomme valgløfter
Tak til Tesfaye
Ved det netop afholdte skolevalg fik Socialdemokratiet næsten 23 procent af alle stemmerne og blev den helt store stemmesluger. Tillykke med det.
Skolevalget er en fin tradition og ikke mindst en rigtig god måde at få børn og unge engageret i, hvordan folkestyret virker, samt hvordan valgkampagner udføres.
Derfor skal der lyde en stor tak til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), for på sublim vis at have introduceret de unge for tomme valgløfter og efterfølgende tilbagetog.
På forbilledlig vis, har ministeren sørget for, at give kommende vælgere både politikerlede og mistro til folkevalgte, inden de overhovedet har været i stemmeboksen for første gang.
Flot!
Thomas Flinth, Holte
DR til Ejderen
Ovenstående indtryk får jeg ofte efter dagens tv-avis.
De virkelige brændpunkter berøres alt for overfladisk.
Ukraines heroiske kamp, situationen i og omkring Iran (præstestyret undertrykker dets egen befolkning og forsyner også Rusland med droner til brug i dets angrebskrig mod Ukraine), situationen i Venezuela efter tilfangetagelsen af Maduro, olieembargo mod Cuba, løbende grundig orientering om USA uden de evindelige billeder af Trump i sit fly.
Der er desværre nok at orientere os om. Hvis det kniber med tiden, så kan renovation i snevejret, børns kælketure og meget andet sikkert flyttes over til Aftenshowet!
Henning Skinnerup Frandsen, Brøndby
Soldaterløn
Man må simpelthen give Peter Ernstved Rasmussen – fra netmediet Olfi – ret i sine betragtninger, hvor han på tv i nyhederne forleden ærgrede sig over regeringens manglende forståelse for nødvendigheden af at bringe vore soldaters løn på omgangshøjde med, hvad der ellers gives i samfundet af løn.
275 millioner kroner til lønløft, hvor milliarderne i øvrigt ruller lystigt afsted med indkøb af materiel til egen øget forsvarsevne, er en fæl lav lønstigning selv omregnet til promiller.
Materiellet skal jo dog håndteres af soldater, og hvis disse ikke forefindes grundet elendige lønforhold, kommer vi jo ikke så langt.
Gør som Ernstved foreslår. Sæt mindst 4 milliarder ekstra kroner af til vore soldater.
Det vil sikkert løse nogle af regeringens problemer med rekruttering.
Erik Tang, Klampenborg
Studietid
I avisen 13. Februar skriver Rosa Dræby fra Danske Studerendes Fællesråd, at et fuldtidsstudium og et ugentligt 15 timers studiejob, vil give en ugentlig arbejdstid på 55 timer. Hendes konklusion er så, at det er der ingen andre i dagens Danmark, der har.
I mine 50 år som selvstændig har jeg ikke haft mange uger med mindre end 55 timers arbejde. At studere må anses for sammenligneligt med selvstændig virksomhed, og arbejdstiden på 55 timer er således helt normal.
John Jørgensen, Gilleleje
Hån mod de rige
Ulla Bruun og Ove Gibskov (UB/OG) betegnede det i Berlingskes 10. februar 2026 som en hån mod de fattige, at man havde spist dem af med en fødevarecheck på sølle 2.500 kroner pro persona.
Hvordan mon UB/OG forestiller sig, at følelserne er hos de folkepensionister, som bliver afskåret fra at modtage selv det sølle beløb, alene fordi de har foretaget en likvid opsparing for at kunne klare dagen og vejen uden at ligge samfundet til byrde?
Sondringen mellem »fattig« og »rig« er her udformet af den blok af røde partier, som står bag lovforslaget om en »fødevarecheck«, men uanset om det nu passer den enkelte borger eller ej, er sandheden den, at der her i Danmark i dag ikke eksisterer egentlig fattigdom endsige noget behov for en fødevarecheck.
Nogle pengegaver lander utvivlsomt som nævnt af UB/OG i de forkerte lommer, hvilket svarer til erfaringerne fra den tidligere foretagne uddeling af de såkaldte varmechecks.
Det er selve denne praksis med uddeling af statens midler som gaver til vilkårligt udvalgte grupper, der er utilstedelig og skattemæssigt forvridende, uanset det påståede formål.
I dette tilfælde er det klart for enhver, at det egentlige formål er at sikre et rødt flertal ved det kommende folketingsvalg.
Det havde været mere ærligt at love 2.500 koner, hvis blot man stemte rødt næste gang, men den manglende mulighed for at kunne dokumentere sin stemmeafgivning – for slet ikke at tale om lovgivningen – medfører, at man trods de åbenbare mangler har måttet finde på noget andet, ledsaget af udsigten til at vi kan vente mere af samme skuffe, når blot vi holder gavegiverne ved magten.
Stig Werdelin, Charlottenlund
Snerydningsdemonstration?
Forkvinden for KVINFO, Henriette Laursen, gør for alvor feminismen totalt til grin ved at hævde, at det er diskriminerende over for kvinder, at fortove og cykelstier bliver ryddet senere end vejbanerne. Her er det de grimme mænd, der kører, og de skal naturligvis prioriteres først ifølge Henriette Laursen.
Hvis hun virkelig ville have nuanceret problematikken, kunne hun have nævnt grupper, der er svage, nemlig handicappede og ældre gangbesværede medborgere, der måske har svært ved at komme igennem et sneglat fortov. Eller forældre med barnevogne, som jo i vores dages ikke kun køres af kvinder, men også af mænd, selvom det måske kommer bag på Henriette Laursen.
Det er den mest sørgelige og latterlige udtalelse, jeg har læst i nyere tid.
Den nedgør både kvinder som sagesløse ofre (igen) og fremhæver (igen) mænd som nogen, der selv på dette ejendommelige område tilsyneladende løber med fordelene.
Skam dig, Henriette Laursen.
Karen Høi, Solrød Strand
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



