Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Grøn strøm er løsningen – ikke mere naturgas
Tak til Berlingskes leder 2. februar for at lægge vægt på, at Europa skal være selvforsynende med energi. Men Berlingske hænger desværre fast i den fossile verden og peger på, at vi skal udskifte importeret naturgas med egenproduceret naturgas.
I stedet bør Danmark satse på dét, som ni lande rundt om Nordsøen blev enige om på topmødet i Hamburg. Vi skal investere i meget mere vedvarende energi fra rene og grønne ressourcer som vind og sol.
Udviklingen over de seneste år har gjort strøm fra vindmøller og solceller markant billigere, mens gas er blevet meget dyrere.
Godt nok har havvindprojekterne behov for en statslig risikodeling for at blive realiseret, men havvindmølleparkerne styrker forsyningssikkerheden, det europæiske samarbejde og vores nationale sikkerhed. Desuden er de med til at give forbrugere og virksomheder en lavere energiregning.
Samtidig med at vi opfører havvindmølleparker, har vi god mulighed for at sætte støttefri energiproduktion i gang på land.
Vindmøller og solceller på land stilles i Danmark op helt uden støtte, og de reducerer behovet for at starte de dyre gaskedler til at producere strøm. Når vi tilføjer batterier og mere fleksibelt forbrug, kan vi hvert eneste år reducere behovet for at brænde fossil energi som naturgas af. Det styrker energiuafhængigheden og reducerer energiomkostningerne.
Danmark har brug for både havvindmøller og energi fra vindmøller og solceller på land. Kombinationen øger vores forsyningssikkerhed. Det reducerer vores afhængighed af import af energi. Og så er det stadig vigtigt at huske, at mere grøn energi reducerer klimaforandringerne.
Der er ingen tvivl om, at Europa har brug for naturgas i en rum tid endnu. Men der er ingen grund til at fastholde forbruget længere end højest nødvendigt. Og beskeden til forbrugere og virksomheder bør være, at de skal skifte til billigere og egenproducerede strøm – for deres egen og Danmarks skyld.
Kristian Jensen, administrerende direktør for Green Power Denmark
Hån mod de fattige
Sidste år skar regeringen hårdt i kontanthjælp og integrationsydelse, hvad der resulterede i meget berettiget kritik.
Og da det pinlige plaster i form af afgiftsfri slik og kaffe derefter var for let at gennemskue og ikke standsede meningsmålingernes dyk, men tværtimod fik dem endnu længere ned, har man gjort et stort nummer ud af at udstede en fødevarecheck på et beskedent engangsbeløb.
Men det skulle sandelig ikke kun komme den fattigste del af befolkningen til gode. For i et valgår gælder det jo for denne mærkelige regering om at appellere til så bredt et udsnit af vælgerne som muligt.
Så forældre, der har en årsløn på op til 498.200 kroner, hvordan man så end er nået frem til det beløb, bliver også begunstiget; for de skal bestemt heller ikke risikere at gå sultne i seng, uanset om de danner par med en millionær.
Men det betyder naturligvis, at de, der virkelig har brug for pengene, får væsentlig mindre, end de ellers ville have fået. Det gælder for eksempel mennesker, der modtager kontant- og integrationshjælp, der sammen med deres børn er beskåret ind til benet og nu bliver spist af med et ganske symbolsk beløb.
At SF har accepteret denne studehandel, kan man ikke undre sig over, da partiet jo også lagde stemmer til kontanthjælpsreformen. Men for os er det uforståeligt, at Enhedslisten her har ladet sig bruge som legitimerende gidsel.
Ulla Bruun og Ove Gibskov, Lystrup
Vær ikke så bange for euroen
Under overskriften »Nej tak til euroen« kan man i Berlingske 3. februar stifte bekendtskab med et læserbrev, hvori der advares mod, at politikerne skulle finde på at bruge den nuværende periodes sammenhold og bred konsensus til at få lusket euroen ind ad bagvejen. Kort sagt, euroen skal man holde sig fra.
Hertil må man konstatere, at vi jo har euroen allerede. Vi er limet fast til den. Følger Den Europæiske Centralbank slavisk. Ingen de- eller revalueringer er mulige mere. Ingen selvstændig rentepolitik.
Sådan har det været i mere end 40 år. Og siden da har det styrket vor konkurrenceevne betragteligt. Overskud på betalingsbalancen i vel snart 35 år. Det eneste minus er, at vi nu er envejsmodtagere af meldinger fra Frankfurt. Sidder ikke med ved bordet, der p.t. bestemmer vor økonomiske politik.
Vi har vores kroner og øre. I realiteten er det euros og cents iklædt danske folkedragter. Denne fastkurspolitik, der reddede Danmark fra at falde ned i en dyb, økonomisk afgrund, blev ikke lusket ind ad bagvejen. Den kom ind ad hoveddøren og blev budt velkommen.
Ud fra et vælgertilslutningssynspunkt kunne det formentligt i den kommende valgkamp være »klogt« med et »nej til euroen«-synspunkt. Her vil de fleste nok falde for et »afgivelse af suverænitetsargument«, som man har set det i tidligere EU-relaterede afstemninger.
Men, specielt hvad angår euroen, smager sådan et argument, som demonstreret, i dette tilfælde af kraftig demagogi. Og det bør man holde sig fra.
Henrik Østerby, Helsingør
Fødevarecheck
Regeringen har igen delt ud af mine surt betalte skattekroner.
Det gør de hele tiden, det er jo sådan, at en velfærdsstat fungerer. Men denne gang har de givet mine og andre skatteyderes penge til folk, der helt åbenlyst erklærer, at de slet ikke har brug for pengene.
Nogle vil tage på ferie for pengene, mens andre vil give dem til velgørende formål.
Jeg vil også gerne på ferie, men jeg har nu færre penge at gøre det for, og jeg vil også gerne støtte velgørende formål, men jeg vil da selv bestemme til hvilke formål, mine penge gives.
Helle Marckmann, Dragør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
I dagens Lyt til Berlingske kan du høre historien om tidligere topchef og departementschef i Skat, Peter Loft, der advarer mod, at skattevæsenet systematisk indskrænker borgernes rettigheder. Du kan også høre et portræt af prinsesse Marie, der fylder 50 år og beskrives som en rebel i det kongelige system. Og så går vi ind i den ophedede debat om, hvorvidt Donald Trump kan – eller bør – kaldes fascist.
Dagens historier er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.
Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Caroline Toft Baunkjær
Del:
