I søndagsavisen bragte Berlingske et opslag skrevet af journalist Rasmus Karkov. Det er en åbensindet og bevægende artikel om almindelige menneskers bevæggrunde for at deltage i en demonstration mod krigen i Gaza. 

Den beskriver menneskers sorg, afmagt og vrede over krigen, og over at støtte til det palæstinensiske folk bliver udlagt som antisemitisk og terrorsympatiserende. Den beskriver frustrationen over at blive tillagt motiver og over at være i modsætning til det officielle Danmark. »Det er ikke i mit navn,« siger en demonstrant om Mette Frederiksens og regeringens ubetingede støtte til Israels invasion af Gaza. Nej, heller ikke i mit.

I samme udgave af avisen kræver Danmarks mest sort-hvide politiker, Pia Kjærsgaard, nuancer i debatten, dvs. forståelse for, at den israelske regering må handle som den gør; og Søren Pind spiller Holocaust-kortet endnu en gang. Tror Søren Pind virkelig, at vi har glemt Holocaust? 

Det er befriende, at der i Berlingske er plads til en artikel, som adskiller sig fra avisens automatpositionering, er lyttende, tænker efter og gør indrømmelser. Tak til Rasmus Karkov for det.

Jørgen Hauberg, København

Skoleskibe

Tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens fine, meget beskrivende og læseværdige kommentar i Berlingske vedrørende bevarelse af vore skoleskibe, giver mig anledning til følgende specielt vedrørende Statsskoleskibet Danmark. 

Skibet sejlede sit første togt i 1933 og var i øvrigt under Anden Verdenskrig uddannelsesskib for amerikanske coast guard-marinere. Skiftende regeringer har siden 1958 flere gange haft kig på skibet med henblik på at afvikle driften, men heldigvis har man tilsvarende flere gange besindet sig. 

Skibet er velvedligeholdt, ligesom alle tekniske installationer er fuldt opdateret. Jeg har tidligere fungeret som skibslæge på to togter og siden regelmæssigt haft kontakt med skibet, som efter min bedste overbevisning er en enestående uddannelsesinstitution, hvad enten man ønsker at fortsætte som skibsassistent, maskinmester eller navigatør. 

I øjeblikket belæres man stort set dagligt om unge menneskers dårlige trivsel, og det er i den anledning helt oplagt at fremhæve det unikke sammenhold, sociale ansvar, glæde og tolerance, man møder hos de 80 elever, hvilket ikke mindst skyldes, at hver og en er afhængig af resten af flokken døgnet rundt.

Gennem alle årene har Danmark i øvrigt fungeret som en fornem ambassade for landet, hvorfor der samlet set er en tilstrækkelig stor begrundelse for, at man finder de cirka fire millioner kroner, der i henhold til det maritime uddannelsescenter Martec mangler, for at skoleskibet Danmark fortsat sejler i 2025.

Peder Gersdorff Korsgaard, Odense

Tak til Berlingskes leder

En tak til Berlingske for på lederplads at anføre navnene på de 94 kujonagtige politikere, som af angst for repressalier fra autokratierne i Mellemøsten samt Afrika stemte for en koranlov, der skærer et stykke af vores ytringsfrihed.

Ikke overraskende jubler de lokale imamer fra disse udemokratiske og ufrie lande højt – og vi andre græmmes.

Man genkender »ånden« fra 1940-45, hvor politikere og menigmand dukkede hovedet for overmagten. Hatten af for Sverige, som har nægtet at bøje sig for disse menneskerettighedskrænkende krav fra lande, vi slet ikke har noget til fælles med.

Og hvorledes vil regeringens og Danmarks renommé nu blive universelt?

Jeg kommer aldrig, som i ALDRIG, til at stemme på disse politikere og deres partier.

Erik Pedersen, Espergærde

Problemer med MitID

Min hustru havde et problem med sit MitID. Så vi kontaktede deres support. Langt om længe fik vi kontakt med en medarbejder. Men i stedet for at hjælpe, lokkede hun os i en fælde. »Kender din mand din kode?,« spurgte hun. »Ja, selvfølgelig. Vi har været gift i mange år«. Men se, det må man ikke. Og så faldt hammeren prompte, og min hustrus MitID blev suspenderet.

Det MitID som man i dag er helt afhængig af. Nu må hun så undvære det, indtil hun kan få en tid hos Borgerservice, tage den tunge vej dertil og forhåbentlig få det fornyet der. MitID ville nemlig ikke gøre det.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst