Stands trafikvanviddet i København

I adskillige avisartikler og nu også i en leder i Berlingske får vi fortalt om det tiltagende trafikvanvid i København, hvor man som bilist mødes af stadig flere tåbelige restriktioner og nedlæggelse af parkeringspladser.
Disse venstreorienterede drømmevisioner om at omdanne København til et blomsterbed med fritgående høns går ud over handelslivet, erhvervslivet og den almindelige fremkommelighed på en så vanvittig måde, at mange butikker ikke kan eksistere fremover, og at man skal bruge oceaner af tid på at finde en parkeringsplads.
De såkaldte progressive politikere på ladcykler og løbehjul er i virkeligheden dybt reaktionære og bagstræberiske, og deres utopier dræber alt personligt initiativ og al udvikling, der kan give øget økonomisk fremgang og trivsel for befolkningen.
Denne trafikale utopi er begyndt at brede sig til andre byer, hvor vanviddet så kan fortsætte, og tiden er inde til, at dette trafikale vanvid standses.
Det er hele samfundet, som på denne måde bliver bremset i en socialistisk vision, hvor den menige borger mødes af tåbelige regler og uforståelige forbud, som ødelægger tilværelsen for mange mennesker.
Det må naturligvis høre op, og her er et emne, som en ny regering må løse hurtigt. Det kan gøres ved, at alle overordnede veje (også i byerne) overtages af staten og bliver statsveje ligesom vore hovedveje. På den måde bliver der skabt mere trafikal lighed overalt i landet.
Store indfaldsveje som Lyngbyvej og Nørre Allé bør altså blive statsveje og betragtes som hovedveje og bør udbygges som landets øvrige overordnede vejnet. Samtidig bør der også laves parkeringsregler og -restriktioner, som fastsættes centralt i færdselsloven, og derfor fratages kommunernes kompetence.
Mogens Nørgaard Olesen, trafikhistoriker, Frederiksværk
Coop og Irma-varer
Endelig bliver der taget fat i Coops (efter min mening) humbug med Irma-indpakkede Coop-varer.
Som der står i overskriften 24. april i denne avis: »Man får det indtryk, at man bliver snydt«.
Dertil vil jeg svare: det gør man. Det, der er i Irma-poserne, har i de nævnte tilfælde intet med Irma at gøre. Jeg lod mig selv forføre og købte »Irma-kryddersild«; de var hårde som cykeldæk.
Coop har/har haft økonomiske problemer, det er beskrevet i diverse dagblade, men at der bruges »trick« som dette, er humbug, selvom Coop fik patentet på Irma-logoet.
Jeg har tidligere gjort opmærksom på problemet i denne avis og i Forbrugerrådet Tænks blad.
Godt at der endelig sker noget. Irma eksisterer desværre ikke mere.
Vibeke Bregnhardt, København
Derfor tager DSB betaling for toiletterne på stationerne
Jakar Mnla skriver i et læserbrev i Berlingske 28. april, at han ikke kan forstå, hvorfor toiletbesøg på landets togstationer koster penge. Det er ikke en luksus at skulle gå på toilettet, og det er en fast ekstraudgift, som rammer studerende og pendlere som ham selv ekstra hårdt, siger han.
Tak for dit læserbrev, Jakar. Vi er enige i, at adgang til toilet ikke er en luksus, og vi forstår, at udgiften kan mærkes – særligt for dig som studerende. Lad mig prøve at forklare, hvorfor man skal betale for at benytte toiletterne på stationerne.
Baggrunden er, at stationstoiletter er dyre at drive og ofte udsat for hærværk og misbrug. Ét toilet kan koste op mod 200.000-250.000 kroner om året i rengøring, drift og reparationer. I mange byer ligger stationen samtidig så centralt, at toiletterne historisk set lige så ofte har været brugt af byens øvrige borgere som af togkunderne.
Det er på den baggrund, at vi i sin tid valgte at indføre brugerbetaling på vores toiletter og satte prisen til fem kroner pr. toiletbesøg. Indtægten dækker kun en del af udgiften til vedligehold, men gør det muligt at gøre rent op til flere gange dagligt.
Brugerbetaling har mindsket problemer med misbrug, overnatning og hærværk på toiletterne. Kortbetalingen har desuden gjort toiletterne lettere at vedligeholde, da der ikke længere er risiko for, at møntautomaterne bliver brudt op.
Tak for at du sætter fokus på en del af rejseoplevelsen, som især for studerende og pendlere kan virke uretfærdig. Din kritik er ikke noget, vi er blinde for, og den vil indgå i vores løbende evaluering af vores toiletter på stationerne.
Med venlig hilsen
Per Ubbe Vestergaard Pedersen, chef for DSB Stationsservice
Talent 100 mangler nogen
Så er Talent 100 landet igen.
Berlingske har fundet Danmarks største talenter.
Og LinkedIn er som altid klar til at kvittere med »stolt og ydmyg«-opslag.
Der er mange dygtige mennesker på listen. Hvis man skal tro formuleringen, så er det »talenter fra alle hjørner af dansk erhvervsliv«. Det er en ret kreativ brug af ordet »alle«.
For det ligner mest ét hjørne. Det med kontorstole, konsulenttitler og gode formuleringsevner.
De faglærte er ikke bare underrepræsenterede. De er slet ikke blevet inviteret. Det er egentlig imponerende. Vi har mere end 200.000 unge med en erhvervsuddannelse i Danmark, og alligevel formår Talent 100 at overse dem. Det kræver næsten talent i sig selv.
Jeg er selv håndværker. Og jeg ved godt, hvorfor vi ikke er med. Vi er svære at putte ind i et Excel-ark. Vi larmer typisk ikke på LinkedIn. Og vi kalder sjældent os selv »head of« noget som helst. Til gengæld bygger vi de steder, folk på listen holder møder. Og det er ikke for at tage noget fra dem. Men der findes også andre måder at være dygtig på.
Talent 100 sender et ret klart signal: Hvis du vil være en af »de største talenter«, så skal du vælge universitetet og helst ende i en fin stilling.
Det er lidt uheldigt. Især i et land som Danmark, hvor virksomheder mangler faglærte og samtidig prøver at overbevise unge om, at det er en god idé at vælge den vej. Det bliver en svær salgstale.
Talent findes ikke kun i mødelokaler. Nogle gange står det i arbejdstøj klokken syv om morgenen og får tingene til at fungere.
Sofus Ogstrup Koch, selvstændig snedker og designer
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:



