Spaniens migrantfinte kan gå ud over Danmark

Den spanske regering vil give en etårig opholdstilladelse til 500.000 illegale migranter i landet. På denne måde løser Spanien et akut nationalt problem, men skaber samtidig et uoverskueligt problem for alle EU-lande.

I Danmark er der et flertal i befolkningen for en stram udlændingepolitik, men det er ikke altid dét, som danskerne får.

Årsagerne til dette er mange, men en af dem er, at EU ikke har klaret at forvalte sit forsvar af unionens ydre grænser godt nok.

En anden er, at de aftaler, der er indgået i EU om fri bevægelighed mellem landene, kan undergraves af enkelte landes uansvarlige politik.

Spanien sender med sit løfte til en halv million migranter et tydeligt signal om, at det kan betale sig at rejse illegalt til Europa. Det vil med al sandsynlighed tiltrække flere illegale migranter til kontinentet.

De migranter, der får en midlertidig opholdstilladelse dette forår i Spanien, kan desuden visumfrit rejse til Danmark og opholde sig i kortere perioder, så snart blækket er tørt.

Hvis deres opholdstilladelser forlænges, vil de på længere sigt opnå rettigheder inden for EU, der også kan føre til flere migranter i Danmark.

Danmark kan som udgangspunkt selv bestemme, hvem vi giver opholdstilladelse til, men historien viser os, at når først en person har opholdstilladelse inden for EU, er det uhyre vanskeligt at sende dem ud igen. Selv personer, der begår vold og kriminalitet, er svære at udvise.

De 500.000 migranter i Spanien – der ifølge oppositionen er tættere på en million – kommer fra lande i Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. Mange af disse lande har vi dårlige erfaringer med i Danmark, hvor de blandt andet er overrepræsenteret i statistikker for sociale problemer, kultursammenstød og kriminalitet.

Det danske velfærdssamfund tiltrækker en høj andel af udenlandske borgere, der finder vores ydelser, sundhedsvæsen og sociale sikkerhedsnet attraktivt.

Det er dyrt for danskerne, og det skaber parallelsamfund, splittelse og utryghed. Derfor udgør den spanske regerings beslutning et direkte problem for os, som vi kan blive nødt til at forholde os til politisk.

Danmark er et åbent land i forhold til arbejdskraft, der respekterer vores love og værdier, og som ikke ligger landet til last, men vi skal ikke belastes af indvandring, der skaber flere udgifter og problemer end dem, vi allerede må døje med.

Når Spanien agerer uansvarligt, må Danmark svare igen ved at føre en endnu mere ansvarlig udlændingepolitik.

Pernille Vermund, udlændingeordfører for Liberal Alliance

Klager over politiet

I en tid hvor borgernes tillid til, at offentlige myndigheder vil dem det bedste, er dalende, er det rart at konstatere, at vi her trods alt har et politi, som stort set er ude af stand til at begå fejl.

Ganske vist klager flere over politiet, men heldigvis viser en opgørelse fra 2025, at 96 procent af alle klager åbenbart med sindsro kan afvises, uden at de giver anledning til kritik.

Stort set alle borgere, der klager, har med andre ord klaget uden grund.

I alle brancher – også min – forekommer fejl, men ikke hos politiet, hvis medarbejdere tydeligvis er så godt som fejlfrie.

Det kan vi med rette være stolte af, så meget desto mere som det er en uafhængig instans, der afgør, om en klage er berettiget eller ej.

For politiets faglige organisationer må fejlfriheden være et godt argument ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Ansatte, der pr. definition synes ude af stand til at begå fejl, fortjener en betydelig lønforhøjelse.

Preben Lund, Humlebæk

DSBs svigt stopper ikke ved forsinkelser

Man kan efterhånden ikke regne med DSB. Signalprogrammet er blevet forsinket igen og igen, elektrificeringen er blevet udskudt gentagne gange, og passagererne betaler prisen i form af forsinkelser, aflysninger og usikker drift.

Men problemerne stopper ikke dér.

For selv når toget endelig kører, mødes man som passager af en anden – mere stille, men lige så urimelig – form for svigt: man skal betale for at gå på toilettet på stationen.

Det er ikke lykkedes at gøre noget så basalt som toiletadgang til en del af den billet, som man allerede har betalt for. I stedet behandles det som en vare, man kan tilvælge – som en sodavand eller en snack. Men et toiletbesøg er ikke en luksus.

Som studerende pendler jeg hver dag. Jeg betaler for mit pendlerkort, accepterer forsinkelserne og oveni det skal jeg betale op mod 100 kroner om måneden for at kunne gå på toilettet på stationer. Det er ikke en lille irritation, men en fast ekstraudgift, der rammer skævt.

Studerende og pendlere er dem, der bruger den kollektive trafik mest – og dermed også dem, der betaler mest for noget, der burde være en selvfølge.

DSB er en central del af den offentlige infrastruktur, og politikerne ønsker, at flere vælger toget. Men hvordan hænger det sammen med, at basale behov bliver gjort til en ekstra betaling?

Når selv et toiletbesøg bliver en tilkøbsvare, underminerer det tilliden til systemet og oplevelsen af rimelighed.

Hvis DSB og politikerne ønsker, at flere skal vælge toget, kræver det mere end løfter om fremtidige forbedringer. Det kræver, at man ser på hele rejseoplevelsen – også de små, men afgørende detaljer.

Jakar Mnla, Roskilde

Grammatik

Berlingskes bagside dag efter dag:

»Os med abonnement får mere mellem ørerne.«

Ja, det gør os, og det er os glade for. Mig og dig nyder det i hvert fald.

Det er vist ikke grammatikken, der fylder mellem ørerne.

Klaus Larsen, Vordingborg

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Trump med mælkeskæg, grønt korstog og tre råd til aldersløs kærlighed

I Danmark er mælk først lige blevet en del af danskhedsdebatten, men i USA drikker nynazister direkte af kartonen. Samtidig deler en psykolog sine bedste råd til parforhold med aldersforskel, efter selv at have mødt kærligheden i en 16 år yngre kæreste. Og så frygter en lederskribent, at København reduceres til en »smattet naturlegeplads« i venstrefløjens ideologiske krig mod bilen. Dagens historier er udvalgt af Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen
Se alle episoder