Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Spørgsmål til overborgmesteren: Lyver Berlingske – og tager Ældrerådet også fejl?
Mette Frederiksen har fuldstændig ret. Ældre mennesker, der har knoklet gennem et langt liv, skal selvfølgelig selv kunne bestemme, hvad de vil spise. Et godt måltid handler ikke kun om ernæring, men også om livskvalitet og værdighed.
Derfor er det forkasteligt, når Berlingske beskriver, hvordan ældre på københavnske plejehjem får afvist ønsker om oksekød på deres fødselsdag af hensyn til CO₂-regnskabet.
Nu har Københavns folkesocialistiske overborgmester, Sisse Marie Welling, valgt at irettesætte statsministeren for, ifølge den folkesocialistiske overborgmester, at tegne et forkert billede af virkeligheden.
Men så skylder overborgmesteren nogle klare svar.
Lyver Berlingske, når avisen beskriver de ældres oplevelser? Og tager Københavns Ældreråd også fejl, når det forsøger at råbe op?
Det er ikke nok at forsikre, at plejehjemmene gerne må servere kød. Det afgørende er, om de ældre faktisk kan få den mad, de ønsker. Der er forskel på tilladelser på papiret og reel valgfrihed i hverdagen.
Selvfølgelig skal vi tage klimaet alvorligt. Men klimahensyn må aldrig tromle de ældres selvbestemmelse.
I stedet for at sidde bag computerskærmen og irettesætte statsministeren burde overborgmesteren tage kritikken alvorligt og sikre reel valgfrihed.
Har man lyst til rådhuspandekager, hakkebøf eller en god steak på sin fødselsdag, skal man selvfølgelig kunne få det.
Vores ældre skal ikke indrette deres sidste leveår efter et rigidt CO₂-regnskab besluttet bag Københavns Rådhus’ tykke mure. Det er politikken, der skal indrette sig efter de ældres behov.
Anders Kronborg, MF, erhvervsordfører (S)
Cpr-skandalen
At der endnu ikke er rullet minister-, styrelses- eller cpr-registerdirektørers hoveder i skandalen om læk af cpr-numre, eksponerer et kæmpe problem for vores alle sammens folkestyre og demokrati. Det handler ikke bare om at straffe enkeltpersoner for deres inkompetence, men det handler om at placere et ansvar. Og at det ikke har konsekvenser, når man ikke varetager sin pligt over for borgerne. Igen og igen er ministre og andre ansvarshavende sluppet med kritik, næser og lignende for grove forsømmelser af at varetage det ansvar, man er givet af borgerne, med pæn løn og pension til følge.
Jeg har selv som selvstændig softwareudvikler hjulpet virksomheder med at integrere med cpr-opslagssystemet. Det er et gammelt og udpint system, der skulle have været modificeret for lang tid siden. At have overvåget og sikret adgang til disse cpr-numre ville have været en triviel øvelse i dag. Hvem har ansvaret for, at det ikke er gjort?
Jeg har også hjulpet virksomheder med at implementere gdpr-reguleringer i deres systemer. EU og den danske stat (Digitaliseringsstyrelsen) har pålagt de danske virksomheder kæmpe udgifter som konsekvens af denne regulering, og der trues med store bøder, hvis de ikke overholdes. Det må have kostet mange hundrede millioner kroner.
Mon private direktører, chefer eller bestyrelsesmedlemmer ville få lov til at blive siddende, hvis man havde sløset med implementering af gdpr i virksomheden og fik en kæmpe eksponeringssag på halsen med eventuelle store bøder?
Nej, vel. For her handler det jo om penge. Det, at man ikke placerer ansvar hos ministre og chefer i Digitaliseringsstyrelsen, eksponerer en voldsom utroværdighed ud mod borgerne, der igen mister tilliden til politikerne. Det signalerer, at man kan slippe afsted med at sløse med sit arbejde og alligevel blive tilgivet.
Ting, som ville have konsekvenser for almindelige borgere og privatansatte, har ikke konsekvenser for politikere og statslige chefer. At varetage disse betroede politikeres og direktørers stillinger er et kæmpe ansvar givet af borgerne. Det skal man ikke have lov at sløse med uden konsekvenser.
Der bør sendes et stærkt signal i sager som denne til borgerne, om at det ikke er godt nok, og at de næste på magtens og ansvarets positioner ikke kan falde i søvn på deres poster. Ellers mister folkestyret sin funktion, og vores demokrati udvandes fuldstændigt.
Peter Meldgaard, Helsingør
Om at neje og bukke
Da jeg var barn oppe i det nordlige Norge, skulle alle piger lære at neje. Drengene skulle selvfølgelig lære at bukke.
Hvor er det trist at se, at så mange højtstående, offentlige personer mangler denne måde at hilse på. Sidst så vi det i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg.
Det er selvfølgelig forståeligt, at andre kulturer ikke har den samme tradition.
Dog kunne man ønske, at vi her i Norden kunne vise lidt mere dannelse og respekt, blandt andet i møde med Kongehuset.
Annie Fjærvoll, Frederiksberg
Svigtet vandmiljø
»I alt for mange år har vi skubbet udfordringerne foran os, men vandmiljøet kan ikke vente længere. Konsekvensen ved at vente er blot mere iltsvind, mere fedtemøg og flere døde fisk,« udtaler minister Christian Rabjerg Madsen i Berlingske 19. oktober.
Hold den udtalelse op mod det faktum, at danske regeringer siden juni 2019 har været ledet af Socialdemokratiet med statsminister Mette Frederiksen i spidsen.
Lad os antage, at Christian Rabjerg Madsens udtalelse er korrekt. Altså at vandmiljøet ikke kan vente de få måneder, som det vil tage at indføre gødskningsloven på et fagligt forsvarligt grundlag og synkroniseret med landbrugernes dyrkningskalendere.
Det betyder, at han for åbent tæppe præsenterer det enorme svigt, som de skiftende regeringer siden 2019 har foretaget over for vandmiljøet.
Socialdemokratiet har i over syv år haft alle muligheder for at stille lovforslag og samle flertal til forbedring af vandmiljøet. Dette er ikke sket, og nu er der åbenbart kun en farbar vej tilbage, og den er belagt med lovsjusk.
Mon ikke Christian Rabjerg Madsen bliver indkaldt til voksenskældud på statsministerkontoret for at åbenbare sit partis store svigt?
Henrik Jakobsen, Hørsholm
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
B.T.s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, har været i vælten den seneste tid efter at have modtaget et bekymringsbrev fra mediets journalister. Medarbejderne er bekymrede for det, de kalder »den politiske og ideologiske styring af journalistikken« på mediet. Så er B.T. fortsat et uafhængigt medie? Gæst: Simon Richard Nielsen, chefredaktør, B.T. Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
