Maj Hessel er flyttet til Berlin. Det skyldes hverken familie eller arbejde. Hun er flyttet til Berlin for at sikre, at hun som patient med en uhelbredelig æggestokkræft også fremover kan få den behandling, der holder hende i live. 

Beslutningen blev taget, da Medicinrådet i Danmark afviste en behandling, fordi effekten ikke stod mål med prisen. I Danmark. I Tyskland står den samme behandling mål med prisen. Og derfor bor Maj nu i Berlin.