Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Seriekriminelle Riskær er en blindgyde for vores demokrati

Interview med Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Anne Sophia Hermansen har tydeligvis svært ved at styre sin begejstring for Klaus Riskær Pedersen, som hun mener tilfører både karisma, livserfaring og showbusiness til dansk politik. ASH tager det tilsyneladende for gode varer, når Riskær udnævner sig selv til at være repræsentant for »det virkelige liv«, som man åbenbart er afskåret fra at kende til som politiker - også selvom man kun er fritidspolitiker med et almindeligt job som jeg.

Kommer Riskær til at »vælte ind i Folketinget«, sådan som ASH forudsiger, vil det i høj grad være, fordi hun og andre i medierne blot giver ham ukritisk medløb. Vi har da brug for at få stillet de kritiske spørgsmål til Riskær, og det nytter ikke bare at affærdige det som udtryk for kedelig »kostskolepænhed«, hvis man mener, at en seriekriminel måske ikke er den mest velegnede lovgiver.

Jeg synes det er en falliterklæring, hvis vi alene beundrer ham på grund af hans karisma og påståede »livserfaring«, som altså blandt andet består i at være idømt mere end ti års fængsel og have snydt os alle sammen for millioner af kroner i skat.

ASH latterliggør mit svar til Riskær i Debatten på DR2, hvor jeg anerkender problemet, han repræsenterer – tillidskrisen mellem politikere og befolkning – men ikke mener, at han er den rigtige kur mod sygdommen. Men det er jo præcis det, der er det centrale. Politikere er nødt til at vise vælgerne, at de er på deres side og tager deres problemer seriøst, så langt har Riskær fuldkommen ret. Men at vælge en anløben type som Riskær, alene fordi han er smart og anderledes og angiveligt repræsenterer »noget nyt«, det er og bliver en blindgyde for vores demokrati. Nikolaj Bøgh (K), folketingskandidat, Frederiksberg

Bravo, Henrik Dahl

Henrik Dahls klumme forleden om vedtagelse af loven (L140) om et paradigmeskift i udlændingepolitikken er nok det mest begavede og analyserende, som jeg til dato har læst i Berlingske om demokratiets vaklende legitimitet omkring folkevandring. Herunder ligegyldighed over for vandringens påvirkning af vor kultur og økonomi. Man må så håbe, at loven bliver omsat i praktisk politik. Endvidere må man kunne forvente, at Berlingske følger tæt op på udviklingen. Det er vor kultur og demokrati, der står på spil. Svend E. Just, Fredensborg

Berlingske savner en ny enfant terrible

Nøjagtigt for tre år siden skrev jeg her på debatsiden »Min daglige Berlingske er ikke den samme mere.« Det var i forbindelse med, at samfundsrevseren, debattøren og journalisten Claes Kastholm havde forladt computeren. Lagt pennen og efterladt et begavet intellektuel tomrum på bladet. Han var journalisten med den brændende indre flamme, de engagerede meninger og stædige kamp mod platte venstreorienterede meninger, tidens dårskab og jubeltosserne i Alternativet, som han hudflettede og spiddede med staveplade og skovl.

Vi var med på hans passionerede og analytiske debatrejser mod faren ved den ukontrollerede indvandring, i hans biden de frelste kulturradikale i haserne og også i hans kamp for mere modenhed og visdom i debatten. Hans verdensbillede havde dybe rødder i det borgerlige og humanistisk anstændige Danmark, og på dén journalistiske kampplads med skarpe kanter og sylespidse kommentarer, er der desværre ikke trængsel. Vi er mange læsere, der savner Kastholm og ser frem til genkomsten af en ny viril bannerfører for kulturlivet og den kvalificerede debat – en ny journalistisk enfant terrible. Det fortjener Berlingske. Og vi læsere. Torben Busekist, Hellerup

Alternativets foragt for sundhedsvæsnet

At træffe beslutninger ift. sundhedsvæsnet er ikke let. Det kræver en enorm indsigt i både faglige og organisatoriske forhold. Som tidligere regionspolitiker ved jeg, at det er viden, man ikke kommer sovende til. Det kræver gennemlæsning af tonsvis af papirer og rapporter, besøg og samtaler, møder og debatter. Derfor bliver jeg ærlig talt noget stram i betrækket, når jeg læser, at Alternativet vil erstatte de folkevalgte regionsråd med det noget luftige »borgerråd«. Jeg synes, at det lyder som noget smart, uden ret meget substans og uden den nødvendige kontinuitet og faglighed.

Som sygeplejerske i et udpint sundhedsvæsen bliver jeg træt helt ind i knoglerne af, at man gladeligt kaster sundhedsvæsnet ud i en langvarig omstrukturering, men også at man vil erstatte folkevalgte, der afsætter tid til at få indsigt og blive dygtigere til at træffe beslutninger i det morads af forventninger, krav og beslutninger fra både folketing og administration. Det er manglende respekt for politiske kolleger, når man tilkendegiver, at beslutningerne ligeså kunne træffes af folk i løbet af en eftermiddag. Jeg synes, det er manglende respekt over for sundhedsvæsnet og patienterne. Lise Müller, folketingskandidat og næstformand (SF), Charlottenlund