Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

I overser det helt afgørende i Klaus Riskær Pedersens kandidatur

Er Klaus Riskær Pedersen værdig til at sidde i Folketinget? Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Anne Sophia Hermansen skrev forleden kommentaren »Klaus Riskær kommer med en sjælden vare i dansk politik: Karisma og livserfaring tilsat showbusiness«. Kære ASH, der er også kvinder, som bliver vildt forelsket i livstidsfanger, der er dømt som seriemordere. Du må være totalt forblændet. Ja, for tiden bliver mange forblændet af fusentastere og populister. Det er godt, at vi har et meget fint demokratisk valgsystem, som kan tillade næsten enhver at opstille til et folketingsvalg. Og det har Riskær så gjort.

Det demokratiske ligger nu i, at han op til valget bliver stegt i sit eget fedt. Men måske får han stemmer nok og bliver valgt. I hele denne debat omkring Riskær har det vigtigste i denne sag til dato ikke været drøftet: Hvad sker der efter valget?

Jo, Udvalget til valgs prøvelse skal så fastslå, at alt gik rigtigt til, og at de valgte er værdige til at sidde i Folketinget. De facto har Riskær pt. en plettet, offentlig straffeattest på mange års fængsel m.v. Denne attest bliver først »ren« i september 2022. Alene af denne grund kan Folketinget ikke komme til et andet resultat, end at Riskær ikke er værdig til at sidde i Folketinget. Hans stedfortæder kommer så ind i stedet.

Sådan er demokratiets regler i Danmark. Og det er da godt. Stort set alle vælgere i dette land har allerede denne holdning. Manden/personen er uværdig og kommer ikke ind, men hans tanker – gennem hans stedfortræder – kommer ind, hvis vælgerne synes, at de bør komme ind. Se, det er rigtigt demokrati. Poul Erik Tranberg, Poznan, Polen

Er tavlen vasket ren?

Jeg har stor beundring for hr. Klaus Riskær Pedersen for hans intelligens, energi og evne til at overleve. Jeg er også en stor fortaler for, at har man udstået sin straf, er tavlen vasket ren, og man er igen et fuldgyldigt medlem af det danske samfund. Imidlertid skylder herr Pedersen 169 mio. kr., dels til det danske samfund, dels til private kreditorer.

Når disse penge er betalt, er tavlen vasket ren. Ikke før. Dette burde være almindelig logik. Jeg ser frem til, at herr Pedersen får vasket tavlen ren. Michael Thøgersen, Frederiksberg

Foldagers bredside

Det var noget af en bredside, Christian Foldager fyrede af til de nulevende og kommende pensionister i Berlingske lørdag 23. februar. Foldager er bekymret i svær grad over den ændrede demografi, hvor han ser den aldrende befolkning som den eneste og sikre vinder af sundhed og livsvilkår i samfundet fremover.
Et samfund han ikke tøver med at kalde »pensionisternes århundrede«!

Ordet »samfundsforandrende klasse«, jeg læser det ikke som venligt i denne kontekst, peger på pensionister og de pensionsmodne. En  gruppe, der fremstilles som værende grådige med krav om pleje og forhøjede pensioner. Endvidere skygger denne aldrende hob for de yngre generationer, som intet kan stille op mod den magtfulde pensionistliga, der, ifølge Foldager, vælter den globale vidensøkonomi af pinden til fordel for en plejeøkonomi.

Fyldige udsagn, som dog mangler substans. Jeg synes, at vi har til gode at høre, hvilke store og misundelsesværdige tiltag, der tilflyder pensionisterne. Der bliver flere pensionister, og vi bliver ældre, ja! Flere får måske brug for pleje med alderen, ja, men vores helbred bliver altså væsentligt bedre, hvilket er en markant årsag til den stigende alder. Har Foldager nogen opskrift på, hvordan vi kan ændre disse tilstande? Jeg tillader mig et gys. Irene Bjerrehuus, København V

Hvor blev værdigheden af?

I den seneste tid er der i pressen kommet flere eksempler frem om den tiltagende ringe standard inden for behandlingen af vore ældre. Vi har hørt om vanskeligheder med at få tildelt en plads på et plejehjem, vi har hørt om beskæring af rengøring i eget hjem (fra én gang hver tredje uge til én gang hver femte uge og uden gulvvask).

Jamen, er det, hvad vi synes at vi som samfund vil være bekendt at byde vore ældre borgere, som gennem et langt liv har været med til at opbygge vort velfærdssamfund?

Ældre Sagen har reageret ved at sende et brev til vores »ældreminister«, som dog frasiger regeringens ansvar for disse tilstande, men i stedet udtaler, at det jo er kommunernes ansvar. Men hvilke muligheder har kommunerne så? De er jo i årevis blevet beskåret i de kommunale budgetter gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag (grønthøstermetoden, der har forringet alle områder inden for de offentlige ydelser).

Med disse tiltag har regeringen kunnet opbygge et »råderum«, der bl.a. skal anvendes til fremtidige skattelettelser. Det er på tide, at alle vi vælgere ved det kommende valg til Folketinget overvejer, hvor krydset skal sættes, så vi får et folketing, der tør ændre ved disse urimeligheder. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt. Med håb om kommende ændringer til det bedre. Frits Sørensen, Roskilde