Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Riskær har begået fejl - men hvem har ikke det?

Klaus Riskær Pedersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er utroligt opløftende, at et ganske normalt menneske som Riskær stiller op til Folketinget. Han har begået fejl, men hvem har ikke det? Skulle en sådan findes, så lad ham kaste den første sten1 Det er utroligt trist, at mennesker, der absolut ikke er fejlfri, tillader sig at slynge dynger af sten efter alt og alle – og Riskær. Folketingsmedlemmer er ikke fejlfri og skal ikke afgøre, hvem vælgerne skal kunne vælge, og de skal ikke blande sig, hvis han bliver valgt.

Hvis et større antal vælgere mener, at der er brug for kvaliteter, som de nuværende folketingsmedlemmer ikke besidder, skal de kunne vælge mennesker ind, som de tror besidder disse kvaliteter. Det kaldes demokrati. Med de mangler, som de nuværende medlemmer har, ville det være underligt og sørgeligt, hvis man ikke gav begavelse en chance. Riskær er et frisk pust og hvis ikke, ryger han ud igen.

Problemet er, at visse mennesker hader demokratiet, fordi de risikerer at blive frataget magt og indflydelse, som de finder, at de er født til. De kalder hånligt demokrati for gadens parlament og foretrækker det disciplinerede, sammenspiste, repræsentative udemokratiske folketing som det, vi har måttet trækkes med alt for længe. Lad nu Riskær komme til og vise, at begavelse betyder noget og kan være en fordel selv i Folketinget. Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Tilgivelse efter anger

Dejlig morgensol, fuglekvidder, et lille glas nyåbnet hvidvin og en frisk Berlingske gjort klar til at blive nydt på altanen. Fhv. justitsminister Søren Pind (V) toner frem i avisen med et budskab om, at samfundets tilgivelse kommer efter anger. Jeg måtte slå efter i en af mine mange tykke bøger. Jo, den er god nok, det mente man også i parlamentet i 1500-tallet under engelske Elizabeth I. Her foreskrev loven en af rigets højeste straffe for at praktisere sin tro som kristen katolik.

Hvor Søren Pind henviser til anger i relation til overtrædelse af eksisterende love, tjener Elizabeth I som et vigtigere historisk eksempel på, at loven i sig selv kan være uværdig at angre over. Det sammenlignes bedst med psykologen Sigmund Freud, der mente, at kvinder led af penismisundelse, hvilket efterfølgende er tilbagevist som værende et tidstypisk træk, der ikke er universelt gældende.

Et yndet udtryk er, at mennesket er født til at fejle. Samfundet bør ikke skole borgere i at blive livstidsfanger. I stedet bør fokus være på rehabilitering, så disse får mulighed for at levere tilbage til samfundet. Mikkel Skipper, Ballerup

Storebæltsbroen længe leve!

Siden Storebæltsforbindelsen stod færdig i 1998 har det været mig en sand glæde at benytte dette storslåede bygningsværk, hvad enten det har været med tog eller med bil. På broen med en storslået udsigt. I 2021 er der oven i købet udsigt til, at cykelrytterne i Tour de France vil benytte denne bro som et positivt indslag. Som dansker kan man glæde sig og være stolt. Ikke alle brød sig om denne bro. Hele den samlede venstrefløj fra kommunister, venstresocialister til SF var voldsomt imod. Der blev afholdt store protestdemonstrationer med bl.a. Tommy Dinesen i spidsen. Historisk er det en del af venstrefløjens sande DNA. Husk det ved det forestående folketingsvalg. Frans Jacobsen, Hellerup

Tak, Gert Frank

I januar døde cykelrytteren Gert Frank. Han var meget berømt, og aviserne har skrevet om ham. Men vi er en del ældre mennesker, som kendte ham på en anden måde. Han var vores chauffør til Turkøb en gang om ugen. Flere af os har kørt med ham i mange år, bl.a. jeg. Vi vil her fortælle om et utroligt menneske. Altid sød, venlig, glad og hjælpsom. Det betød meget for os alle. Vi savner ham, og ønsker ad denne vej at mindes ham. Stor respekt for hans cykelrytteri har vi da, men intet imod hans arbejde for os gamle mennesker. Grete Tejsen, København Ø

Tour de Danmark

Hvor er det relevant, at Danmark om et par år får tre etaper af Tour de France. I den sammenhæng vil det være et godt signal, hvis de mange holds følgebiler var el-biler. Danske og franske arrangører har hele to år til at få den sag på plads. Finn Gunst, Brønshøj