Det postale mysterium
En ven i Tyskland sendte mig en gammeldags nytårshilsen pr. brev. Ved en fejtagelse kom han til at adressere brevet til Petersborggade i stedet for Petersborgvej. Det mysterium var mere end Postnord kunne klare, til trods for, at jeg boet på samme adresse i 26 år. Kuverten blev påstemplet »Ubekendt på adressen« og sendt tilbage til Tyskland. Min ven puttede nu brevet i en ny kuvert, denne gang med den rigtige adresse. Forsendelsen kostede den formidable sum af 0,90 euro, hvilket svarer til 6,72 kr.
Til sammenligning koster et brev fra Danmark til Tyskland 30 kr.! Postnord er jo som bekendt et svensk foretagende, og et brev fra Sverige til Tyskland koster i øvrigt præcis det halve af den danske pris: 15 danske kroner. Og så undrer man sig over, at den danske afdeling af Postnord er en underskudsforretning.
Henning Schwarz, København
Kulturpolitikkens endeligt
Artiklen forleden i Berlingske om kulturpolitikkens druknedød må forhåbentlig ruske lidt op i de ansvarlige politikere. Men de forlader måske snart regeringen efter valget, og så kommer der nye boller på suppen. Men de skal igennem en længere tilvænningsperiode, hvorfor der kun er ringe håb om bedring.
For mig er prikken over I’et, at sparesværdet er svunget over DR. Kulturexponenten par exellence, DR K, er blevet druknet så grundigt og effektivt, at dette ellers superbe program allerede nu præges af venstrehåndsarbejde med utallige genudsendelser. Enkelte programmer er ført over til de mere brede kanaler.
Skam få de (u)ansvarlige politikere.
Bent Møller, Sakskøbing
Menneskerettigheds-øjet i det høje
»Må Storbritannien overhovedet fratage statsborgerskab?« spørges der også her i avisen.
Vi står, hvad angår menneskerettighederne, i samme situation som med de gamle religiøse forestillinger, da Trille for snart 50 år siden sang om »øjet i det høje«. Så snart staterne overvejer at gøre noget frækt, lurer øjet i det høje, som nu blot er gudserstatningen i skikkelse af diverse internationale fora.
Disse autoriteters evne til at straffe eksisterer dog lige som gudens kun i den troendes fantasi. Myndighederne rejste en blasfemisag mod Trille, som de dog tabte, og krænker en stat nutidens etablerede troslærdom, går den jo nok også fri.
I jura er præcedens faktisk vigtig, og i folkeretten handler de fleste stater nu engang efter deres interesse, trods smukke ord.
Vore politikeres mantra er, at en regelbaseret verdensorden er i vor interesse. Men så er det bare sært, at de fleste regler konkret strider imod vore nationale interesser i stadigt mere skæbnesvanger grad.
Peter Neerup Buhl, Sakskøbing
Moderne landbrug
Jarl Cordua kræver 21. februar i Berlingske et moderne landbrug, som danske forbrugere ønsker det.
Jeg har en anden opfattelse af et moderne landbrug, der sikrer velfærden med at tjene valuta. Ved moderne tænker jeg på Skåne, hvor der gødes med 240 kg kvælstof pr. hektar med en udvaskning til vandløb på fire mg nitrat pr. liter, altså langt under EU-kravet på 11,3 mg.
Det er Sveriges landbrugspolitik, vi skal tage ved lære af, og ikke af uvidende forbrugeres følelsesladede behov.
Hans Kloster, Frederiksberg
Nej til en ny INF-aftale nu
Der bør selvfølgelig ikke indgås en ny INF-aftale med Rusland nu. De har misbrugt den eksisterende aftale, og intet tyder på, at de pludselig vil overholde internationale aftaler.
Det er værd at huske, at Ronald Reagan fremtvang Sovjetunionens økonomiske sammenbrud ved at true med at udvikle »stjernekrigsvåben«.
Ruslands økonomi er ikke stærk og det er begrænset, hvor meget de kan ofre på oprustning.
Hvis de europæiske lande så yderligere bidrager ved at aftage mindre olie og naturgas fra Gazprom, kan det måske lykkes at få Putin til at overholde indgåede aftaler. Til den tid er der måske så basis for at forhandle en ny INF-aftale.
Frank G. Sørensen, Horne
Klima
Der er en del udfordringer vedrørende klima. Den største udfordring er dog den kæmpe overbefolkning, der finder sted.
Klimaet ændres ikke, før man indser, at kloden ikke kan klare alle de mennesker.
Det er der, man skal sætte ind i de dele af verden, hvor der fødes masser af børn, man ikke kan brødføde.
Det, vi gør i Europa, batter ikke noget, før man indser den kæmpe udfordring det er med alle de mennesker.
Sæt ind der, også fra Europas side.
M. Nielsen, Kgs. Lyngby
