I en artikel i Berlingske 4. oktober advarer Venstres finansordfører, Hans Andersen, mod tankerne fra blandt andet socialdemokraten Rasmus Prehn om at beskatte gevinster på boligsalg, blandt andet med »at der vil blive slået et massivt hul i statskassen i en årrække, hvor staten så ikke vil opkræve løbende boligskatter, som det er tilfældet i dag.«

I givet fald vil en sådan avancebeskatning selvfølgelig skulle indfases over en årrække, så mon ikke Finansministeriets regnedrenge kan komme med nogle fornuftige bud på skatteindtægten hen ad vejen, og så er der jo også den mulighed, at staten kan køre med uforudsete over- og underskud og finansiere disse til en fornuftig pris.

Det kan da aldrig være argumentet om stabile indtægter for statskassen, som kan forsvare milliardudgifterne til det nye ejendomsvurderingssystem, at skatteydere skal opkræve og betale andres ejendomsskatter, at nye ejere af en ejendom skal betale for reguleringer af ejendomsskat tilbage i tiden osv.

Det er vel kun rimeligt, at en arbejdsfri avance ved salg af ejendom beskattes, og avancebeskatning, hvor håndværkerudgifter siden anskaffelsestidspunktet kan fradrages, vil også medvirke til at reducere sort arbejde. Og – i modsætning til hvad Hans Andersen tror – så vil det netop betyde, at boligejere, der investerer i eksempelvis at gøre deres bolig mere klimavenlig, vil have et incitament til dette.

Alt andet lige vil avancebeskatning også kunne reducere beskatningen af arbejdsindkomster, og dét burde Venstre og Hans Andersen vel også være interesserede i.

Ernst Nielsen, Værløse

Vandet kommer

Der er ingen tvivl om, at Danmark bliver et mere vådt land at leve i.

Flere kommuner står i dag med store udfordringer grundet de stigende vandmasser. Men ikke alle kommuner har råd til at løse problemerne vedrørende de stigende mængder vand.

Kommuner og borgere i Danmark er overladt til sig selv i forhold til at finde mulige løsninger.

Det undrer mig, at den siddende regering ikke reagerer mere proaktivt på denne krise. Vandet kommer, og der skal handles hurtigt og i et hurtigere tempo, end det sker nu.

Det bør være et nationalt anliggende at sikre Danmark mod vandet. Vi hører hele tiden om, hvor mange penge der er i statskassen, så at bruge nogle af de midler på at sikre hele Danmark mod de stigende mængder vand bør være i alles interesse.

Vandet kommer, og de udfordringer, Danmark dermed står over for, er blandt de største kriser i Danmark lige nu, men det lader ikke til, at de danske politikere bekymrer sig. Underligt nok.

Joan Bach Ludvigsen, Frederiksberg

Skjulte omkostninger

Trine Bramsen fremstiller det i et indlæg 5. oktober, som om et skatteyderfinansieret daginstitutionssystem er mere rationelt og billigt end et privatfinansieret. Kontrasten er Schweiz' privatfinansierede system.

I sin essens: Man skal »betale meget« for daginstitutionspladser i Schweiz, det er ikke tilfældet i Danmark. Det er en misforståelse, omtrent som når visse hævder, at det er »gratis« at komme til læge og på sygehuset i Danmark, modsat eksempelvis i Amerika.

Det er også dyrt, meget dyrt, at finansiere daginstitutionspladser i Danmark. Ikke mindst når personaleaflønning, pensionsbidrag m.m. pålægges skatteyderne. 

De fleste danskere er blot for dovne til at opdage, at de kollektivt pålægges denne finansiering, når de flås med skatter og afgifter. Omkostningerne ved en daginstitutionsplads i Danmark er givetvis sammenlignelige med i Schweiz. Vi har blot lukket af for alle private initiativer på området, fordi folk tvinges til at betale for én tvangsfinansieret løsning, alle skal være tilfredse med. 

Regningen består i, at ganske almindelige mennesker betaler en højere trækprocent i Danmark end en schweizisk administrerende direktør gør i sit hjemland. Ganske almindelige schweizere betaler en momssats på to til otte procent, hvorimod vi betaler en generel momssats på 25. Schweizerne betaler en forsvindende lille registreringsafgift af en bil, danskere betaler for to-tre biler, når de køber én. Læg dertil de hårrejsende høje danske ejerafgifter af biler.

Trine Bramsen m.fl. bør spørge sig selv, hvorfor man aldrig hører om, at mennesker flytter fra Schweiz til Danmark eller, mere aktuelt, Norge. Det er altid den modsatte vej, rejsen går.

Anders Orris, Broager

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk