Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Selvovervurderende akademikere på glatis

Hvidvask for milliarder koster kundetillid
Foto: Mads Claus Rasmussen

To professorer begiver sig ud i en halsbrækkende øvelse i kronikken 21. januar for at bevise, at bankerne og deres ledelser ikke skal boykottes eller rammes af kundeflugt på grund af svigt og eventuelle forbrydelser, som de måtte have begået i forbindelse med de seneste årtiers bankskandaler. Ledelsens svigt går ud over aktionærerne, derfor er det en straf, når aktiekursen falder i takt med de graverende afsløringer af milliardsvindel og moralsk forfald. Aktionærerne bliver straffet, det er synd for dem, ergo skal banken og dens ledelse ikke også straffes (boykottes)! Det er ren Erasmus Montanus – en sten kan ikke flyve, lillemor kan ikke flyve, ergo er lillemor en sten.

De to professorer fra CBS viser, at de kan leve op til Holbergs beskrivelse som selvovervurderende akademikere, der bedriver sofisterier uden for deres kundskabsområde. Definition af skyld og ansvar er helt tydeligt ikke professorernes ekspertise. En aktionær straffes ikke for at besidde en aktie – der er en risiko ved aktier, men aktier er netop ikke ansvarspådragende. Bestyrelsen og ledelsen af aktieselskabet er derimod ansvarlige og kan retsforfølges, hvis selskabet ikke overholder loven. Man kan nok forvente, at professorer i finansiering er inde i den del af juraen.

Der er mange andre eksempler i kronikken på, hvordan forfatterne går helt galt i byen, f.eks. om objektivt ansvar. Aktionærer har jo netop ikke noget objektivt ansvar, det ligger i hele ideen med aktieselskaber at ansvaret er i selskabet, og aktionærerne kan holde ledelsen ansvarlig, ikke omvendt. Og så fremdeles med paralleller til hunde, familier osv, helt irrelevante for bankernes situation. Danske Bank er dårligt tjent med den type forbundsfæller som de to CBS-professorer repræsenterer. Hans Christensen, Dragør

Formativ feedback er omprioriteret væk

Forkvinden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, mener, at den største udfordring i forbindelse med karaktergivningen på landets uddannelser er, at man ikke får dannende feedback og kommunikation. Man skal altså som underviser klæde »studerende bedre på gennem faglig dialog om karaktererne eller ’formativ feedback’«. Hun foreslår, at »man efter en skriftlig eksamen får mulighed for at tale med sin underviser om, hvad der er gået godt og skidt, og hvordan man udvikler sig derfra«.

Lad os for optimismens skyld regne med, at man kan udføre det gennem super effektive samtaler på ca. ti minutter pr. studerende. Et hold på 100 studerende skal så kræve over 22 ekstra personlige konfrontationstimer. Jeg kan næppe forestille mig, at vi går ad Sana Mahin Doosts dannelsesvej i vores omprioriterede effektiviserede moderniserede digitaliserede tider. Nik Kharlamov, lektor ved Aalborg Universitet, Aalborg

Totalitarisme

Jeg er ikke kvalificeret til at forholde mig til de konkrete pointer i journalist Mikkel Anderssons modangreb på Uffe Elbæks anklage om fascisme i dansk politik i Berlingske 21. januar. Men jeg vil vove at sige, at Uffe Elbæk bør på skolebænken eller ved selvstudier gøre sig klogere på det, han udbreder sig om. En foredragsrække om totalitarisme ville for ham være gavnlig eller blot læsning af bogen »Totalitarismen« udgivet af Århus Universitetsforlag.

Specielt er det vigtigt at gøre sig klart, at kommunisme, fascisme, stalinisme, maoisme og islamisme er i grundsubstansen ét fedt, og det har intet med det brede midterfelt i dansk politik at gøre. Henning Puggaard, Frederiksberg

Spild af byggejord?

Projektet om de kunstige, dige-omgivne øer ved Avedøre skabt af opfyld med byggejord fra københavnske nybyggerier virker spændende og tillokkende ved første øjekast. Det ligger også i god forlængelse af By & Havns strategi med at anvende byggejord til opfyld i Øresund for at skabe nye byggegrunde, der sælges med god profit.

Spørgsmålet er, om denne strategi stadig er holdbar, når vi de nærmeste år - indtil 2050 - kan forvente havstigninger på ca. 0,5 m og langt mere derefter. Derfor er der nu og i resten af dette århundrede et stort behov for at bygge dæmninger, der kan holde havvand ude af lavtliggende områder i København og mange andre steder i Danmark. Stærke røster har allerede ytret sig om problemer med at skaffe tilstrækkelige mængder af råstoffer til den danske byggeindustri.

Jeg efterlyser overvejelser om der er byggejord/materialer nok til både at dige-sikre landområder, der allerede nu er truet af vandstandsstigninger eller snart bliver det og samtidig at bruge store mængder byggejord på splinternye øer? Ib Andersen, København Ø

Fanatisk Blüdnikow

Bent Blüdnikows kritik af Dea Trier Mørch 21. januar er helt urimelig og uden sammenhæng med kunsten. Dea blev mere inspireret af kunstnere i Sovjetunionen end af Stalin, og så burde den historie ikke være længere. Hans Scherfig og Dea udgjorde et fantastisk humanistisk og kunstnerisk parløb i DKP, som Blüdnikow er fanatisk blind for. Hans Kloster, Frederiksberg