Siden virksomheden OpenAI udgav den banebrydende chatbot ved navn ChatGPT, har debatten om brugen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet kørt for fuld udblæsning.
Chatbotten har nemlig både ført til beundring over de teknologiske kvantespring, der indfinder sig på området for kunstig intelligens, samt medført panderynken hos lærere, der er bekymret over de nye muligheder for snyd, som teknologien medfører.
Men selvom det høje faglige niveau fra ChatGPT ganske vist kan føre til snyd på grund af den måde, vores uddannelsessystem er indrettet i dag, bør vi ikke forkaste teknologiens fantastiske muligheder. Tværtimod.
Udviklingen kommer nemlig, om vi vil det eller ej. Så i stedet for at møde teknologien med bekymring, bør vi hellere sikre os, at uddannelsessystemet tilpasses til den forandring, som vores samfund uvægerligt vil gennemgå.
Da vores forældre var børn, og de første lommeregnere kom frem, var det forbudt at medbringe dem til eksamener. Og da digitale værktøjer såsom Google Translate eller Wikipedia så dagens lys under vores egen skolegang, blev de også mødt med skepsis.
Men i dag er både lommeregnere, Wikipedia og Google Translate som det mest naturlige i verden en integreret del af både undervisning og eksamener i alt fra folkeskolen til universiteterne.
Det er nemlig alt sammen nogle fantastiske hjælpemidler, der gør livet lettere for os, men som samtidig har nødvendiggjort, at uddannelsessystemets undervisning og prøveformer undertiden sendes til eftersyn.
Det væsentlige spørgsmål er derfor ikke, om vi skal give plads til avancerede værktøjer som kunstig intelligens i fremtiden.
Det væsentlige spørgsmål er, hvordan vi sikrer os, at elever og studerende får en god forståelse for de nye værktøjer, så de bliver ordentligt klædt på til en fremtid med flere teknologiske fremskridt.
Sandra Skalvig, MF samt uddannelses- og forskningsordfører (LA), og Alexander Ryle, MF og IT-ordfører (LA)
Cirkus Christiansborg spiller op igen
Store bededag er knap nok lagt i graven, før Cirkus Christiansborg spiller op igen. Nu er det Ligestillingsudvalget, der mener, at det er meget vigtigt at bruge ressourcer på at finde ud af, hvordan mandlige og kvindelige kunstnere er repræsenteret på Borgen. Ud over det skal man også ned i detaljerne og tælle, hvor mange kvinder og mænd, der er portrætteret på de malerier, der er tilgængelige for offentligheden.
Jamen er det ikke ganske fantastisk? Man tror simpelthen ikke sine egne ører, når man hører dette nye påfund. I disse sparetider, hvor statsministeren tit og ofte fortæller os menige undersåtter, hvor meget vi skal spare, hvor meget vi skal betale til Ukraine og hvor grønne vi skal være, så giver dette stunt ingen mening.
Dette ligestillingshysteri har taget overhånd. Hvis kunsten ikke repræsenterer begge køn, undskyld, alle køn, skal man så destruere såkaldt overskydende og evt. krænkende kunst efter forgodtbefindende? Eller er der kvoter, der skal efterleves? Jeg kan sagtens finde andre og mere vigtige sager at bruge ressourcer på.
Det er simpelt hen pinligt at være vidne til, at vores penge bliver misbrugt på denne måde. Tag jer dog sammen.
Eva Terndrup, Rudkøbing
Lægen sagde nej til jodtabletter
Kommer der stråling i Danmark, vil myndighederne give tilladelse til jodtabletter, og ikke dem der kan købes »overalt«, de virker ikke nok efter hensigten.
Jeg har købt en spejderpakke, der sikrer varme og gas ved strømafbrydelse. Derudover har jeg en lille radio, dåser mad, gastænder, spillekort og meget andet – herunder vand i flasker.
Mit ønske er, at jeg ikke får brug for nogle af delene, men set i det lys, at lande verden over, også rige lande, ofte har strømafbrydel i kortere og længere perioder.
Jeg kunne også anskaffe tæpper og ekstra benzin, hvis man skal forlade Danmark til nord (Sverige) eller syd fra Danmark. Men min høje alder gør, at kommer der så meget krigsuro i Danmark, vil jeg hellere dø i Danmark med støvlerne på.
Finn Wagner, Ringe
Hurtig omregning
Steen Lund fra Dragør er i mandagens avis så venlig at gøre opmærksom på en hjemmeside, der kan omregne en vindhastighed fra meter pr. sekund til km i timen.
Her er en metode, der i længden vil spare læseren for meget tid. Gang meter i sekund-angivelsen med 3,6. Hvis en lommeregner ikke lige er tilgængelig, så gang tallet med syv og tag halvdelen af det.
Således bliver seks m/s hurtigt omsat til cirka 21 km/t.
Søren Brogaard Lolle, Virum
